Forberedelse til juleaften. Fond til kalkun, and og gås.
Ja, piger det er nu. Nu I skal igang med at forberede middagen til juleaften – altså hvis I vil lave jeres egen fantastiske fond til saucen;-) Gem kyllingeskrogene fra de kyllinger I spiser i den næste måneds tid (afhængig af mængden). Læg dem i fryseren i steden for at smide dem ud. Kog gerne kyllingerne og gem vandet I koger dem i. Så er der virkelig basis for en god sauce juleaften;-)
Jeg spiser som regel kalkun juleaften. Og efter jeg begyndt på PCO-venlig kost, så synes jeg, at der skal en helt fantastisk sauce til, for at jeg føler maden er helt speciel:-) Derfor dette lille tip med fond. Husk også at få købt kålrabi nu, så du har til kartoffelerstatning. Kålrabi kan skæres i tern, blancheres i 3 minutter og derefter fryses.
Det her virker måske som et kæmpe arbejde, men det er virkelig let at lave. Og tro mig – det er det hele værd. Du får den skønneste sauce juleaften, som vil hæve middagen til uanede højder;-)
Fond til and, kalkun og gås.
3 kyllingeskrog
1,5 liter væske (gerne væske fra du kogte kyllingerne)
1 Løg
2 Bladselleri
1 Porre
2 Timiankviste
evt. 2 Laurbærblade.
Dagen før juleaften kommes alle skrogene i en stor gryde. Væsken, grøntsagerne og krydderierne tilsættes. Kog op og skum urenheder væk. Lad det hele koge ved lavt blus i min. 2 timer – gerne 4-6 timer. Lad det gerne koge ind til halvdelen. Si væsken og din fond er klar.
Tip: Du kan også lave fondén flere dage i forvejen og fryse den ned. Det kan afhjælpe julestressen:-)
.