Glædelig Jul og Godt Nytår


Kære alle jer skønne PCOpiger, og hvem der eller må

finde vej hertil:-)

Nu nærmer julen og nytåret sig atter. Og det er en tid hvor jeg plejer at gøre status over året der er gået. Både privat og arbejdsmæssigt:-)

Privat har året været fyldt at udfordringer, men heldigvis er de sidst måneder af året gået bedre. Jeg nyder at vi nu er færdig med “projekt børn”. Forstået på den måde, at vi efter 10 år nu endelig ikke forsøger at få børn mere. Vi har fået jordens to skønneste børn og lykke har virkelig tilsmilet os. Det er skønt at slippe børneprojektet, men samtidigt også lidt tomt, for det har fyldt meget i alt den tid jeg har kendt min mand. Jeg har skulle finde mig selv i den nye rolle:-)

Vi har haft mange udfordringer med min lille søns søvn. Men nu sover han bedre og vi får som regel en rimelig nattesøvn. Det har gjort os til nye mennesker og givet godt med overskud. Der var forsommeren en hård indkøring i vuggestuen, hvor jeg måtte med hver dag i 2,5 måneder, men også det er overvundet nu. Begge børn stortrives og er bare skønne. Jeg synes vi har fundet hinanden rigtig godt som familie og ser frem til et spændende år.

Jeg startede på min vægttabsrejse i julimåned. Det er desværre ikke gået så godt, da jeg nu er tilbage på min oprindelige vægt:-( Det er på ingen måde Majbritt´s skyld, da hun virkelig har gjort alt hvad der stod i hendes magt, for at støtte og vejlede mig. Men sandheden er at min krop er mærkelig:-) Det mindst fejltrin og jeg taber mig ikke i 2-3 uger. Og jeg har ikke været standhaftig nok til at holde min kost 100% i længere tid. Det er svært for mig at forstå at et lille fejltrin kan have så kæmpe betydning for mig. Jeg har lært så uendelig meget om både min fysik og psyke. Det tager jeg med mig i det nye år, hvor rejsen fortsætter:-)

At jeg har fået konstateret kronisk stress, har også påvirket både min vægt og andre ting i mit liv. Jeg forsøger stadigvæk at lære at leve med det. Heldigvis har jeg det rigtig godt i dag, men det var nogle hårde måneder. Nu ved jeg at det er noget jeg altid vil have i min krop og som jeg skal lære at håndterer.

Arbejdsmæssigt har jeg fået opfyldt en kæmpe drøm. Nemlig at blive kogebogsforfatter. Det er blevet til hele to bøger. Godt nok kun som E-bøger, men måske får jeg udgivet en rigtig kogebog på tryk her i 2013:-) De to kogebøger jeg har udgivet er Julens glæder og Duftende brød – brød med mening .

Jeg har også måtte tage nogle ting op til revurdering. Det har betydet nogle ændre for jer brugere af PCOliv, men jeg synes vi er kommet godt over det. Nu kan vi se fremad og jeg glæder mig rigtig meget til at tage fat på arbejdet og være kreativ i det nye år. Jeg har flere spændende ting på tapetet. Jeg har et par E-kogebøger mere, som jeg gerne vil lave. Jeg vil også rigtig gerne samle spændende historier fra jer PCOpiger, have flere kendte kokke til at lave opskrifter til os, udfordre mig selv på opskriftsudviklingspunktet samt mange mange andre ting:-) Det bliver uden tvivl et spændende år:-)

Her er lidt af de bedste opskrifter, som I har kunne finde på bloggen i løbet af året.

Rosenkål og blomkålsmos

Fladbrød

Pizzasnacks

Hjemmelavet pasta

Aubergineruller

Marengs og rababerkage

Bamsechokoladekage med creme og hindbær

Blåbærtærte

Morgenpandekager

Sandkage med kokos og lime

Citronmåne

Kokoskage

Jeg takker gode samarbejdspartnere for et rigtig godt samarbejde. Ikke mindst Netslank, Viivaa og Funktionel mad.

Mest af alt takker jeg jer læsere for give mig så meget tilbage og bringe mig så meget inspiration:-) Jeg håber 2013 bliver et lige så spændende år på det punkt.

Alle jer der ønsker at tabe jer, ønsker at blive forældre og ønsker at leve efter PCOkosten, jeg ønsker jer held og lykke og håber at 2013 bliver jeres år:-)

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jule, samt et

lykkebringende spændende nytår.

 

 

8 thoughts on “Glædelig Jul og Godt Nytår

  1. Selv tak! og i lige måde 😉
    Du har en fantastisk blog, som jeg tjekker ind på dagligt, den har reddet mig mange gange gennem junglen af PCO.

    Må desværre lige vente til Januar med at få bestilt adgang igen, men så er jeg en fast læser igen 😉

  2. Rigtig glædelig jul til dig også Nina.

    Mht. vægten, så er stress også en af de ting, der kan få min vægt til at stige. Og det fortæller mig bare, at det med vægt handler om uendeligt meget mere end hvad vi kommer i munden.

    Held og lykke med det hele!

    Kh. Jane

    1. Du har så evig ret, Jane. Hver krop er unik og fantastisk. Og nogle gange en udfordring;-)

      Også Glædelig jul til dig og dine:-)

  3. Rigtig god jul til dig og din familie Nina – skønt at I har fundet hinanden 🙂
    Mht vægt og stress er det også sådan her at når jeg har stressen for tæt på står vægten stille (eller stiger) og når jeg passer bedre på falder den stille og roligt uden jeg skal kæmpe hele tiden.
    Ligesom Jane er jeg enig i at vægten er meget mere end det der bare spises men også handler om vores sindstilstand så målet for 2013 er bl.a. ar passe bedre på mig selv og være bedre til at mærke efter og sætte grænser.

    Glæder mig til meget mere pcopower i 2013 🙂

    1. Der kommer massere af PCOpower i det nye år;-) Og jeg er klar på den med at passe på sig selv. Det er om muligt mit højeste mål i det nye år:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *