
Hokkaidosuppe med sprød chorizzo – fra Årstiderne
Sidste måltid fra Slankekassen fra Årstiderne🙂 En dejlig suppe. Den var fyldig og smagfuld, samt meget nem at lave. Desværre var den så ikke PCOvenlig. Derfor måtte jeg finde på noget helt andet. Det var selvfølgelig lidt surt, især fordi det suppen smagte rigtig godt;-)
Hokkaidosuppe med sprød chorizzo – fra Årstiderne
½ chili
2 chorizopølser
250 g peberfrugt
1 hokkaido
150 g. løg
2 spsk. olie
½ citron
200 g. tomater
400 g. gulerødder
2 fed hvidløg
Sådan gør du:
Grøntsager
Pil løg og hvidløg. Skur gulerødder. Skræl hokkaido, flæk den, skrab kernerne ud og kassér dem. Skyl chili, peberfrugt og tomater, og afdryp.
Hokkaidosuppe
Hak løg og hvidløg groft. Skær gulerødder og hokkaido i tern. Sauter løg, hvidløg, gulerødder og hokkaido i 2 spsk. olie i en tykbundet gryde. Steg 6-8 minutter og dæk med vand. Kog til alt er mørt, ca. 20 minutter, og blend suppen glat. Smag til med salt, chili og citron.
Tomattopping
Skær imens tomater og peberfrugt i små tern. Hak chili meget fint. Vend tomater og peberfrugt sammen i en skål, smag til med lidt chili, citron, salt og peber.
Sprød chorizo
Skær chorizopølserne i skiver og steg dem sprøde på en tør pande. Dryp pølserne af på fedtsugende papir. Server suppen i dybe tallerkner og top med tomat og chorizo.
Det gjorde jeg for at få retten PCOvenlig
Jeg lavede en omelet af to æg og så spiste jeg chorizo og tomattopping til.
Det var så min omelet:-) Jeg stegte den på den pande, som jeg havde stegt pølserne på, derfor blev den lidt grim at se på. Men til gengæld var smagen i top;-)