Hvad siger tallene? – Ida Lysdahl Fahrenholtz

  1. Hvad siger tallene?

Når du skal testes for, om du har PCO, er det vigtigt, at du som minimum for målt dine værdier for de 5 øverste prøver. Kolesterol, HDL, TG og ALAT fortæller mere generelt om din helbredstilstand.

Prøve Normalværdi Afvigelse ved PCO(S)
C-peptid 200-700 pmol/l For høj
Testosteron total 0,55-1,8 nmol/l For høj
Testosteron frit 0,0006-0,034 nmol/l For høj
SHBG 41-170 nmol/l For lav
DHEAS 1200-9500 nmol/l For høj
Kolesterol total 3,5-6,2 mmol/l For høj
HDL 0,8-2,3 mmol/l For lav
TG 0,5-2,2 mmol/l For høj
ALAT 10-45 u/l For høj

C-peptid
Det er meget svært at måle insulin. Derfor måler man i stedet på det ikke aktive insulin: pro-peptid. Herpå er vedhæftet et lille protein kaldet C-peptid. C-peptid indikerer, hvor store mængder insulin kroppen producerer. Har man et højt C-peptid, producerer kroppen meget insulin.

Testosteron total
Hos kvinder dannes testosteron i æggestokkene og påvirkes af insulin. Jo højere insulin, des højere testosteron. Man kan godt have normalt C-peptid men for højt testosteron. I dette tilfælde betyder det, at ens æggestokke er meget følsomme over for insulin.

SHBG
De inaktive kønshormoner er bundet til SHBG. Aktiviteten af kønshormonerne reguleres af SHBG. Insulin hæmmer produktionen af SHBG, så når insulin er højt, bliver mængden af SHBG lav og der vil være en øget aktivitet af kønshormoner.

Testosteron frit
Det testosteron, som ikke er bundet til SHBG er frit og aktivt. Frit testosteron afhænger af mængden af total testosteron samt mængden af SHBG.

DHEAS
DHEAS er ligesom testosteron et mandligt kønshormon, der påvirkes af insulinniveauet. Dette hormon er dog ikke lige så kraftigt, men det kan være med til at give et fingerpeg om, hvorvidt insulinniveauet er fornuftigt.

Kolesterol
Kolesterol er forskellige typer af fedtstoffer i blodet. De vigtigste at få målt er HDL og TG. HDL ”det herlige kolesterol” skal helst være højt, mens TG ”triglycerid” skal være lavt. HDL og TG kan blive påvirket af insulin, så når insulin er højt, bliver HDL lavt og TG øges.

ALAT
ALAT bruges som et mål for, hvordan leveren har det. Når sukkerdepotet i leveren er ved at være fyldt, begynder leveren at omdanne sukkeret til fedt. Fedtet ophobes i leveren og ALAT stiger.

 

-Af Ida Lysdahl Fahrenholtz,
www.netslank.dk. Personlig vejledning af PCO specialisterne.

 

 

2 thoughts on “Hvad siger tallene? – Ida Lysdahl Fahrenholtz

  1. Dejligt informativt indlæg!
    Har altid haft svært ved at holde styr på, og især at forklare andre, hvad der var hvad.
    Tak 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *