
Kalveruller
Lækker simreret til en kold vinterdag:-) Huset duftede skønt og hele familien spiste godt:-) Børnene kunne godt lide det super møre kød og baconsmagen (ja, hvor får de det fra?). Det er en ret som jeg til hver en tid ville sætte på bordet når der kommer gæster.Der bliver en helt fantastisk sauce til. For mig var det nok at lade den koge lidt ind, men man kan f.eks tilsætte piskefløde for at gøre den mere tyk.
Kalveruller
-4 personer
1200 g. kalvesteg
1 pakke bacon
1 dl. persille
1 boulion
salt og peber
Del kalvestegen i 8-10 store skiver. Bank dem flade. Rul dem samme og rul et stykke bacon om. Saml dem med en kødnål. Gentag med alle kødskiverne. Tag en stor (i diameter) gryde og brun kødrullerne godt. Tilsæt vand så kødet er næsten dækket. Tilsæt persille, boulion, salt og peber. Lad retten simre i ca. 2 timer til kødet er helt mørt.
Tip: Kan serveres med kogt blomkål, broccolimos eller f.eks blomkålsris.