Kamut boller – af Dorte Hedahl

Dorte har sendt mig denne dejlige opskrift på Kamut Boller. Den passer da lige her til weekenden:-) Tak for det Dorte:-) Her er hvad Dorte selv skriver om bollerne: “Her er en opskrift på kamut boller.  Det er min Bedstemors bolle opskrift som jeg har byttet ud i så den passer til os. De blev rigtig gode og luftige og vil helt sikkert egne sig godt til fødselsdags boller.”

Kamut boller – af Dorte Hedahl
ca 14 stk

100 g flydende margarine, jeg bruger kærgården eller ‘Lise’ fra netto
2½ dl mælk
2 æg
2 spsk sukrin
50 g gær
ca 500 g kamut mel.  Jeg bruger fra Aurion, da jeg synes den er lysere og lettere end den fra Urtekram
3 spsk fiber husk

Jeg bruger røremaskine og jeg synes det giver en jævnere dej.

Bagetid: 8-12 min (alt afhængig af str på bollerne) ved 250 grader på alm ovn.

Mælk og magarine lunes på lavt blus.  Det hældes over i skålen og gæren opløses heri.  Tilsæt sukker og æggene og rør/pisk godt.  Tilsæt mel 1 spsk ad gangen og lad maskinen røre det godt ud.  Når massen begynder at hænge sammen tilsætter jeg husk og fortsætter med melet.  Når maskinen begynder at have svært ved at trække dejen rundt så stopper jeg den og tager dejen ud på et meldrysset bord.  Her ælter jeg dejen og faktisk tilsætter jeg ikke ret meget mere mel (hold melet tilbage, det er slet ikke sikkert der skal bruges 500 g), dejen skal føles fugtigt og kun lige slippe fingrene, eller bliver bollerne tørre og svære forme.  Læg dejen tilbage i skålen og dæk den med et rent viskestykke.  Lad den stå lunt til det er hævet til dobbelt str ca.  Det plejer at være 1-2 timer.

Når dejen er hævet tager jeg den ud af skålen og slår den ned igen, ruller den ud til en lang pølse ca 5 cm Ø og skære så stykker ud, ca 14.  Former dem til boller og lægger dem på en bageplade med bagepapir.  Dæk dem med viskestykket igen og tænd for ovnen på 250 grader alm ovn.

Når ovnen er varm pensler jeg bollerne med lidt mælk, man kan også bruge æg og sæt dem på midterste rille.  Jeg satte uret på 8 min, men mine kom helt op på 12 min før de blev gyldne på toppen, men hold øje med dem, for det afhænger af hvor store/små boller man har lavet.

 

Velbekomme

17 thoughts on “Kamut boller – af Dorte Hedahl

  1. Jeg havde skrevet en fremgangsmåde som ikke er kommet med, og i den havde jeg bla. skrevewt at man skal holde igen med melet, for det er ikke sikkert at der skal bruges 500 g. Dejen skal være blød, fugtig og kun lige slippe fingrene

      1. Helt ok Nina, det ville jo bare være ærgeligt hvis nogen fik lavet beton boller fordi man bruger alt melet og det ikke er nødvendigt :0)

  2. Jeg fik sådan lyst til at lave disse lækre boller da jeg så billederne at jeg straks gik i gang. Jeg havde desværre kun 75 g kamutmel men jeg brugte svejdre-rugmel til at supler op med. det endte med jeg brugte 300 g mel i alt og bagte dem i ca 10 minuter ved 220 grader i varmluft ovn (min ovn bager lidt hårdt) De blev virkelig lækker bløde og saftige. Det er de bedste pco-boller jeg har bagt 🙂 tak for denne super godt opskrift.

  3. Super opskrift!
    Dog vil jeg næste gang efterhæve bollerne i 30min før jeg tænder ovnen -min varmer åbenbart meget hurtigt op så bollerne flækkede fra bunden i ovnen fordi de ikke var hævet nok efter trilning..
    Dejen kan også varmt anbefales til pølsehorn, den er nem at rulle flad og skære i strimler der kan vikles om pølser…
    Selv min hvedemels-elskende mand måtte overgive sig til kamut denne gang 🙂

    1. Dejligt at høre Sanne, jeg synes også selv at de blev overraskende gode :0) Og super godt tip med pølsehorn, det må helt sikkert også prøves

  4. Hvor køber du kamut mel fra Aurion henne?
    syns ikke jeg har fundet det på netslank.
    Har ikke før haft held med de ting jeg har bagt med Kamut, så håber at dette mærke er bedre. 🙂

  5. Jeg har bagt dem med stor succes og man kan sagtens fryse dem.

    Næste gang vil jeg erstatte noget af kamutmelen med rugmel. Så bliver de nemlig lidt mere PCO-venlige:)

  6. Hej, hvordan ser det ud mht de anbefalede max. 10 g kamutmel pr bolle. Hvad har i prøvet at skifte kamutmel ud med, hvor det ikke er blevet for tungt.

    1. Du har ret i at disse boller ikke overholder bagereglen:-) Men de er stadigvæk bedre end købe boller. Jeg har ikke prøvet at bage dem. Måske kan du skrifte lidt ud med mandelmel. Men det vil give et meget anderledens resultat.

  7. Man kan sagtens fryse dem og nej, de overholder ikke helt bage reglen. Man kan selv prøve sig frem med rugmel eller mandel mel, dog skal i huske at mandelmel ikke suger væske som andet mel

  8. Jeg fulgte opskriften men kom bare mel i som jeg syntes passede. Jeg brugte ca 1/3 rugmel og synes de kom godt ud 🙂

  9. Jeg har lige lavet pizzabund af denne opskrift:-) det smagte dejligt, og hele familien spiste med velbehag! Næste gang vil jeg prøve at blande med rugmel.
    Jeg er ny på pco-kost, og kender ik så meget til bageregler osv. Men tænker disse går fint an, så længe man bare spiser det engang imellem?! Eller er jeg helt forkert på den?

  10. Kan man spise en enkelt af disse boller om dagen i stedet for rugbrød/knækbrød? eller er der for mange kulhydrater i?

    1. Det afhænger af mange ting. Nok især hvor følsom du er over for maden. Disse boller vil mange PCOpiger reagere på, da de har en meget stor mængde af kamutmel i sig. Om de har for mange kulhydrater er svært at svarer på, da det afhænger af hvad du spiser til.

      Et måltid med en bolle, godt med røræg og bacon, smør og ost på bollen – ja, så vil jeg tro at det går.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *