Kanelsnegle
Lækkert på en dag hvor sygdom atter er i huset. Ledte egentlig efter inspiration til pizzasnegle, men kom så på kanelsnegle. Pizzasneglene må I få på et andet tidspunkt;-) Jeg synes at Kanelsneglene blev rigtig gode og de blev spist med velbehag af min datter (og mig). Dette er mit første forsøg og tænkte at jeg godt kunne tænke mig lidt af fyldet på toppen også. Så næste gang vil jeg lave lidt ekstra fyld og pensle det på toppen. Guf – guf. Denne udgave af kanelsnegle mætter rigtig meget. Og man må altså ikke forvente den gammeldags udgave. Men for mig er de bare lækre.
2 dl. Mælk Fyld Put mælk, smeltet smør, æg, kardemomme, Sukrin, salt, skallin og bagepulver i en skål og bland det godt. Tilsæt mandel og kamutmel. Hold lidt af kamutmelet tilbage. Ælt dejen godt igennem. Den må ikke klistre, men må heller ikke blive for hård. Rul dejen ud til en aflang firkant, mellem to stykker bagepapir ( ca. 30×40 cm). Bland fyldet sammen og smør det ud på firkanten. Rul dejen sammen, fra den bredeste side. Skær ca. 3 cm tykke skiver og læg dem på en bradepande med bagepapir på. Jeg trykker dem altid lidt. Bag kanelsneglene i en 180 grader varm ovn i ca. 15 minutter. Tip. Man kan putte glasur på ved at bruge Sukrin Melis. Kanelsnegle
100 gr. smeltet Smør
2 Æg
½ tsk. Kardemomme
2 spsk. Sukrin
½ tsk. Salt
1 spsk. Skallin
2 tsk. Bagepulver
1½ dl. Mandelmel (købt)
6 dl. Kamutmel
150 g. blødt Smør
1 dl. Sukrin
2 spsk. Kanel
.
hvor er det du køber mandelmel, er endnu ikke stødt på det nogen steder!
Jeg indrømmer at jeg køber mandlemel i Sverige. Det er ganske enkelt for dyrt herhjemme. Men du kan få det flere steder i dk. Lægger et par links her.
http://www.helseriet.dk/shop/funtionel-mad-mandelmel-2408p.html
http://www.netspiren.dk/pi/Mandelmel-Oekologisk-500-gram-20486-1310.aspx
http://frkskrump.dk/shop/product.aspx?pid=438
Jeg har kig på Tyskland. Tror jeg skal prøve at bestille der derfra næste gang:-)
Jeg har prøvet at bage dem i går.. blev lidt skuffet efter at have brugt 139 kr. på 500 gr. mandelmel!! De smagte ok, men er jo langt fra rigtige kanelsnegle.
Kunne sådan have kanel snegle, men har ikke noget mandelmel, kunne jeg måske bruge byg el i steder for? Eller kan jeg bage dem på kun bygmel, har nogen prøvet det?
Hey har du en svensk hjemmeside hvor det vil være billiger at købe melen?
http://adoptionsverden.dk/pconet/index.php?/topic/194-her-finder-i-nogle-af-de-produkter-som-jeg-bruger-i-mine-opskrifter-pa-pcolivdk/
Hej Mille
Se ovenstående link. Mandelmelet handler jeg i Sverige:-)
hej 🙂 Jeg har set de har mandelmel i Rema1000 (rønnede) til 15 kr ca for 400 gram
Det var da voldsomt billigt. Måske skulle man forbi Rema1000 🙂 Tak for tippet;-)
velbekommen 🙂