Købeerstatninger for ris, pasta osv.

 

 

Som jeg skrev om i går, så kan man man også købe sig til nogle erstatninger for kartofler, ris og pasta. Jeg elsker alt hvad jeg kan købe af færdige ting:) Lyder måske mærkeligt, men engang imellem (ofte faktisk) er overskud bare noget jeg skal se langt efter. Så er det helt fantastisk at kunne købe sig til gode sunde produkter. Det er nemlig ikke altid der lige er overskud til at bage rugbrød eller andet.

Hvilke produkter man kan spise når man har PCO, afhænger af hvilken kost man spiser efter. Desværre er intet sort og hvidt. Jeg er generelt imod forbud af enhver art, da det gør man får mere lyst til tingene:-) Men man skal bruge sin sunde fornuft og mærke efter i sin krop. Vi er alle også forskellige steder i livet. Prøver man at få stabil cyklus, prøver man at blive gravid, træner man meget, er man stresset osv. Lyt til din krop.

De produkter jeg har med valgt at nævne her i indlægget er produkter som ofte bliver nævnt i forbindelse med PCO. Jeg tager udgangspunkt i KISS, Din PCO-diæt og Spis dig i balance. Hvis du følger almindelig vægttabs kost, er der mange flere produkter du kan spise:-)

Alle de nævnte produkter i dette indlæg bør spises i et kombineret måltid med fedt og protein.

pasta

Ris, pasta, bønner, linser osv.

Vær opmærksom på at de produkter jeg nævner her i indlægget er kulhydrater og indholder stivelse. Et godt råd er at spise maks. 30 g. rå (75 g. kogte) af nedenstående.

Bulgur
Bulgur er der lidt uenighed om. Jeg spiser det selv og er det fungere fint. Men her må du spørge en ekspert i den kosttype du spiser efter. Bulgur er fint hvis du spiser “Din PCO-Diæt og almindelig vægttab

Perlebyg og Perleryg
Dejlige produkter som du kan få i de almindelige supermarkeder. Der er bred enighed om at det er ok 🙂 Jeg laver bla. ris a la mande af det, blander det i salater osv.

Bønner og linser
Bønner, linser, kikærter og sojabønner må vi heldigvis gerne spise 🙂 Men husk at de tæller som kulhydrat.

Quinoa
Quinoa skulle også være ok for os PCOpiger.

Vilde ris og brune ris
De sorte vilde ris kan du godt spise. De er nøddeagtige og gode i salat. Til en gryderet vil jeg personligt hellere have blomkålsris. Brune ris er der en del debat om. Hvis du vil være sikker og er meget følsom, så hold dig fra dem. Jeg kan godt spise dem og de smager godt. Jeg bruger dem også i salat engang imellem.

 

Brød og knækbrød

Rugbrød
Der findes rigtig mange gode rugbrød på marked. Der er heldigvis kommet godt med fokus på det gode brød. Dit brød skal opfylde følgende for at være god for os med PCO . Det skal indeholde min. 8% kostfibre. Max 40 g kulhydrat pr. 100 g. Sukker/sirup/hvedemel max 2%.

Knækbrød
Der er også rigtig mange gode knækbrød på marked.  Det skal indeholde  min. 15% kostfibre. Skal være baseret på rug og/eller klid.

Fuldkornspasta fra Urtekram
Jeg vælger at fremhæve fuldkornsprodukterne produkterne fra Urtekram. Der findes mange andre gode mærker på marked, som du også kan spise. Men den fra Urtekram ved jeg smager godt. Du kan få pasta i alle afskygninger, pastaplader, spaghetti og suppehorn.

Og nu vi er ved Urtekram – har I så set at de har fået kokosfibre og mandelmel? Jeg så det faktisk i Kvickly Holbæk forleden. Det var forholdsvis dyrt, men dejligt at man nu kan få det i en “almindelig” butik 🙂

Grove tortillas
Der er bred enighed om at du godt kan spise de grove tortillas. Men hvis du tæller kalorier og prøver at undgå for mange kulhydrater i et måltid, så er det næsten umuligt at få det til at gå op. Jeg kan anbefale de lækre Low Carb Tortilla hvis du vil skære ned på kulhydraterne og kalorierne.

Guldbageren
Hos guldbageren finder du bla. Elverbrødet som smager rigtig godt og som er meget velegnet til os PCOpiger. Det er fantastisk at vi kan gå ind i en bager og købe et rigtig brød:) Du kan også købe Elverbrødet som bagemix hos Guldbageren, så kan du bage det derhjemme.
Men Guldbageren har også andre brød der er værd at nævne. F.eks Fnuggebrødene der har lavt indhold af fedt og er fyldt med fuldkorn. Men det er alt efter hvilken kost du spiser efter.

Særlige produkter jeg gerne vil fremhæve.

Shirataki nudler med karry, kokos og kylling

Shirataki nudler er gode at bruge i retter hvor man får en masse smag med. Alene smager de ikke godt, men med en god krydderet sauce som her er de fantastiske. Shirati nudler med karry, kokos og kylling  Shirataki er nudler lavet af  konjac roden  og vand. De indeholder næsten ikke kulhydrat og kalorier.

Low Carb Fusilli 250g

Denne pasta er også meget lækker Low carb pasta


Disse nye pastaer er også gode til os PCOpiger. Jeg har set dem i Superbrugsen, men tænker de findes andre steder. Pastaen her indeholder flere proteiner, flere kostfibre og færre kulhydrater end almindelig fuldkornspasta.

Tortillas_8.w240.h240.wm

Disse meget lækre Low Carb Tortilla har mine varmeste anbefalinger, for de smager bare godt.

Helseklidbrød - Lowcarb

Helseklidbrød er lavet hovedsagelig af klid og dette optages ikke i kroppen.

Bagerina - LCHF valnøddeboller

Man kan også købe gode bagemix til brød og kager, som vi kan spise. Jeg er vild med produkterne fra Bagerina – Brød og kage mix
Der findes mange forskellige. Valnøddebollerne her er rigtig gode:)

Lavkarbo brødmix med solsikkefrø og græskarkerner

Også denne udgave giver et helt fantastisk Low carb brødmix. Det får vi ofte herhjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *