Kyllingbøffer med persillesauce og bagte grøntsager.

Disse kyllingbøffer med champignons var bare så gode. Super hurtige og nemme at lave og smager godt:-) Tilbehøret kan man varierer alt efter hvad man kan lide. En hurtig salat ville jo heller ikke være dårligt til:-) Hvis du er til chili, så kom det endelig i.

[password-protect]

Kyllingbøffer
-4 personer

500 g hakket kylling 10%
200 g. Champignons
1 lille løg
125 g. hytteost 4%
1 æg
2 spsk. rugmel
Salt og peber
1 spsk. krydderurtemix (jeg brugte denne http://www.santamariaworld.com/da/produkter/krydderier/#!/Krydderurtermix/)

Persillesauce.
3 spsk. kamutmal
ca. 5 dl. Minimælk
Et stort bundt persille
Salt og peber

Ovngrønt
300 g. Forårsløg
300 g. Cherrytomater
1 bundt Broccoli
1 Blomkål
1 spsk. Olie
Timian
Salt

 

Tænd ovnen på 200 grader. Finhak champignons og løg. Put dem i en skål sammen med kødet, hytteost, æg, rugmel, salt, peber og krydderurter (du kan også bruge tørret, men så skal der bruges mindre). Rør det hele godt sammen, tilsæt evt. lidt vand hvis farsen er for tør.  Form bøffer i hakkebøfstørrelse og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem ca. 20 minutter i ovnen. Du kan også stege dem på panden.

Rens grøntsagerne og fordel blomkål og broccoli i stor buketter. Læg alle grøntsagerne i en stor frostpose. Tilsæt olien, timian og salt (smager også godt med hvidløg). Fordel olien og krydderierne i posen. Hæld det i et ovnfastfad og bag grøntsagerne ca. 30 minutter i ovnen.

Put to dl. mælk i en sovsehævner, sammen med melet. Ryst det godt, så det er uden klumper. Hæld det i en gryde. Varm det stille og roligt op. Husk at rører hele tiden. Når det begynder at blive tykt, tilsætter du mælken lidt ad gangen. Måske skal der lidt mere eller lidt mindre mælk i. Der må du prøve dig frem. Når sauce er lidt tykkere end du ønsker, så tilsætter du hakket persille, salt og peber. Kog det igennem et par minutter mens du rører.[/password-protect]

Energifordeling
2674 g. 1854 kcal. – 464 kcal. pr. person.

32% Kulhydrat
32% Fedt
36% Protein

1 thought on “Kyllingbøffer med persillesauce og bagte grøntsager.

  1. Serverede denne ret for mand, børn og mine forældre. Hold da op der blev guffet. Troede jeg havde lavet bøffer til fryseren også…… Men nej, de blev alle spist. Tak for nogle super gode madopskrifter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *