Kållasagne
Kållasagne lyder måske ikke som det mest lækre, men det smager faktisk rigtig godt og så ser det godt ud, synes jeg 😉 En lidt sjov ting at lave. Det bliver hurtigt lidt fedt i det, så man kan ikke spise så meget. Man skal være kålelsker for at spise denne her 😉
Kållasagne
-6 personer
2 spidskål
2 store gulerødder
200 g. revet ost
salt
1 spsk. estragon
olie til at smøre formen
Tag bladene af kålene, så de er så hele og store som muligt. Skær evt. stilkene ud af de to spidskål først. Skær det tykke af i midten af hvert blad. Kom bladene i kogende vand til de er møre. De må ikke koge for længe – bare til de er bløde. Tør bladene helt på et viskestykke. Gulerødderne skæres i tynde lange skiver (brug f.eks en kartoffelskræller). Bland ost, estragon og lidt salt (afhænger af hvilken ost du bruger). Smør en form eller et fad. Mit målte ca. 15×25 cm. Det skal have høj kant. Læg skiftevis kål, lidt osteblanding, gulrødder, kål, osteblanding, gulerødder osv. Bag lasagnen ca. 40 minutter i en 150 grader varm ovn (almindelig). Når lasagnen er bagt stilles den med pres på (ikke for meget), mens den afkøler. Når den er kold skæres den ud i firkanter. Opvarmes ca. 10 minutter inden spisning i en 120 grader varm ovn. Spises varm/lun.
pcoliv.dk
Flotte smukke lag af kål, gulerødder og ost.
Smukt ser det ud 🙂