
LCHF Æblestang.
Så skal vi da have en kage til weekenden:-) Efteråret er her jo og det kræver ligesom lidt ekstra hygge, kage, varm kakao og et dejligt tæppe:-) Kagen her var den første ting jeg lavede i den nye ovn:-) og den passe lige præcis til en kold og blæsende dag. Kagen er fuld af smag og efterår. Mand og børn var vilde med den.
LCHF Æblestang
4 æg
3 dl. Mandelmel
2 spsk. Sukrin+
1 dl. smeltet smør
2 spsk. FiberHusk
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje
Fyld
4 æbler
1 dl. Sukrin Gold
2 tsk. kanel
Pynt: 1 sammenpisket æg. Sukrin melis
Pisk æg og sukrin til en tyk hvidlig masse. Tilsæt fiberhusk, smeltet smør, bagepulver, vanilje og mandelmel. Lad dejen hvile i ca. 10 minutter. Fordel dejen på et stykke smurt bagepapir (på en bageplade). Lav en firkant ca. 40 x 30 cm. Du kan evt. rulle dejen ud mellem to stykker bagepapir. Skær æblerne i små tern og bland dem med sukrin gold og kanel. Læg fyldet på midten af dejen. Fold forsigtigt dejen over æblerne. Saml dejen på toppen. Der må gerne være lidt huller i. Pensl stangen med et sammenpisket æg. Bag æblestangen i en 180 grader varmluft ovn i ca. 20 minutter.
Når æblestangen er kold, drysses den med sukrin Melis. Serveres med kold flødeskum.