
LCHF Æggesalat
Nogle gange kan det være svært at varierer æg. Det her er en dejlig frisk måde at få æg på. Hele familien elsker det. Jeg spiser ofte bare lidt kylling til eller noget andet kød og lidt grønt:-) På billedet er det min datters tallerken (derfor rugbrød). Hun er vild med når maden bliver skåret lidt sjovt ud og bare det at rugbrødsmadderne har en anden form end normalt, får hende til at spise ekstra:-) Denne opskrift kan sagtens laves i en fedtfattig udgave os – hvis det ønskes:-)
Jeg må nok hellere nævne at spiser du LCHF så skal du ikke spise rugbrødet;-)
LCHF Æggesalat
-2 personer
4 hårdkogte æg
1 lille løg
1 æble
1 dl. creme fraish 18%
2 spsk. mayonnaise
karry
salt og peber
evt. lidt sødestof
Hæld creme fraish og mayonnaise i en skål bland det godt. Fin hak løg og æble. Bland det i skålen sammen med krydderierne. Smag til. Tilsæt fint hakket æg.
Tip: Ønsker du en mere fedtfattig udgave, skift da creme fraish ud med en lettere udgave og undlad mayonnaisen. Ønsker du færrer kulhydrater i skal du undlade løg (erstat evt. med purløg) og æble (erstat evt. med bladselleri)
Energiberegning pr. person: 239 g, 408 kcal, 19% protein, 74% fedt (30% mufa), 7% kulhydrat (7 g)