LCHF pasta
Pasta uden mel? Kan man det? Ja, det kan sagtens laves. Denne udgave smager rigtig godt. Og det er slet ikke svært at lave 🙂 Hele familien er vild med det og selv børnene spiser det 🙂
LCHF pasta
6 æg
200 g. Philadelphia classic
½ dl. Fiberhusk
lidt salt
Pisk æggene tykke. Tilsæt ost, fiberhusk og salt. Pisk det godt sammen og lad det hvile i 10 minutter.
Læg bagepapir på 2 bradepander. Spray eller smør dem med lidt olie (raps). Fordel dejen på de to bradepander. Fordel med en dejskraber. Dejen skal være lige tynd alle steder. Bag dejen i en 150 grader varm ovn i ca. 10 minutter. Det må ikke blive brunt. Lad dejen køle lidt af og skær det i lange strimler med en pizzaskærer.