Low carb digestiv
Digestivekiks er det ikke bare noget du savner? Jeg gør! I gamle dag var den en stor del af min kost. Sådanne et par kiks med smør og ost – Wow, det kunne jeg altid spise. Derfor gav jeg mig selv den udfordring, at nu skulle det laves i en Low carb udgave. Og det er faktisk lykkes efter nogle forsøg 😉 Jeg er nået frem til en sammensætning som virkelig smager af digestiv (hvis du spørg mig). Det bliver selvfølgelig aldrig det sammen som den ægte vare, da de jo er bagt med hvedemel. Men det her gør det for mig. Jeg er vild med dem.
Hvis vi skal sammenligne energifordelingen i den ægte udgave og i dem jeg har bagt, så er de faktisk ikke så forskellige. Faktisk er der meget mindre kcal og selvfølge mindre kulhydrat. Men der er mere fedt og protein i. Helt perfekt. Prøv at se sammenligningen her.
1 stk. almindelig digestive
14 g. 70 kcal, 41% fedt, 5 protein, 54% kulhydrat
1 stk. Low carb Digestiv
10 g. 42 kcal, 78% fedt, 17 protein, 5% kulhydrat
Har du husket at deltage i den store fødselsdag Give Away?
Ellers kan du sagtens nå det endnu.
Low Carb Digestiv
ca. 40 stk.
2 æg
1 dl. mandelmel (fedtreduceret fra Funktionel mad)
1/2 dl. pofiber
50 g solsikkekerner
50 g. sesamkerner
30 g. hørfrø
1 lille tsk. fint salt
1/2 tsk. sukrin+
75 g. smør
160 grader i ca. 15 minutter
Pisk æg, salt og sukrin sammen. Kom kernerne i en minihakker og blend dem helt fint. Kom det i æggeblandingen. Tilsæt mandelmel, profiber og smeltet smør. Saml det til en fast masse. Lad dejen hvile i 10 minutter. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir (del evt. i to portioner). Det skal rulles tyndt ud. Ca. 2-3 mm tyk Tag forsigtigt det øverste bagpapir af. Læg det over igen og vend dejen om på den anden side (så den nu ligger på det løsnede bagpapir). Udstik kiks og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kiksene ved 160 grader (almindelig ovn) i ca. 15 minutter til de er gyldne. Tag kiksene ud af ovnen og løft dem over på en bagerist til afkøling. De skal være helt afkølet.
Bag gerne dobbelt portion af disse, for de kan holde sig i en evighed – hvis de får lov til at det 😉
Tip
Hvis du har svært ved at få kiksene sprøde, så læg dem på en bagerist og giv dem et par minutter ekstra i ovnen.
Energifordeling pr. stk
10 g. 42 kcal, 78% fedt, 17 protein, 5% kulhydrat
Energifordeling for hele portionen
400 g. 1662 kcal, 78% fedt, 17 protein, 5% kulhydrat