Luftige burgerboller uden mel
En god burger en menneskeret 😉 og det kan du nu får med disse lækre burgerboller. De er luftige og smager rigtig godt. Kom en god bøf eller lækker kylling i og du har en perfekt burger 🙂 Jeg synes at kombinationen af de forskellige meltyper er godt ramt i denne udgave – når jeg nu selv skal sige det 😉
Luftige Burgerboller
uden mel
Burgerboller
2 æg
100 g. flødeost
50 g. smør
1 dl. piskefløde
1 tsk. salt
2 tsk. bagepulver
2 spsk. Fiberhusk
2 spsk. Sesammel fra Funktionel mad
1½ dl. Mandelmel Fedtreduceret fra Funktionel mad
Burgerboller
Pisk æggene luftige. Kom flødeosten, smeltet smør, piskefløde, salt og bagepulver i. Rør det sammen. Tilsæt fiberhusk, sesammel og mandelmel. Rør til du har en fast men lidt klisteret dej. Lad dejen hvile i 5-10 minutter, så de forskellige meltyper kan trække lidt af væsken. Kom 6 skefulde dej på en bageplade beklædt med bagepapir. Glat bollerne med en våd ske. Drys bollerne med sesam, og bag dem i ca. 10 minutter ved 180 grader (varmluft). Tag bollerne ud når de er gyldne og sprøde. Lad dem afkøle på en bagerist.
PCOliv.dk