
Lysterapi og andet dejligt wellness
Kender du lysterapi? Jeg er kæmpe tilhænger af det, da jeg i den grad lider af vinterdepression. Dvs. det gjorde jeg engang. Hvert år efter nytår kom der bare et par seje og hårde måneder, hvor jeg kørte helt i kulkælderen. Jeg havde det forfærdeligt og ville bare ligge i min seng hele dagen.
Heldigvis ændrede det sig med en kostændring og min elskede lysskærm. Skærmen står jævnligt tændt fra starten af november til foråret kommer og smiler til mig. Aller bedst ville det jo være hvis jeg kunne tage sydpå i de måneder, meeeen det siger økonomien nej til;-)
Der er forsket en del i lysterapi og der er bred enighed om at det virker. Ingen tvivl om at det ville være bedre for os alle at gå ud i den friske natur og få massere af dagslys. Men helt ærligt – om vinteren er det altid mørkt i de få fritimer vi har. Så hos mig har lampen fungeret fint i over 5 år nu.
Tilbage til forskerne:-) Jeg vil helst ikke kaste mig ud i det faglige stof så hvis det har interesse kan du læse hvad overlæge og ph.d. Klaus Martiny, Psykiatrisk Center København, mener om lysterapi
Vi PCOpiger har en øget tendens til depressioner, og jeg ved at mange af jer har det som mig om vinteren. Heldigvis er vi ikke alene med vores problem, men det gør det ikke bedre eller nemmere. Jeg kan anbefale at forbygge – både med kosten og lysterapi. Jeg starter stille og roligt op i november måned med min lysskærm. Sidder bare og arbejder eller læser foran den. Har den tændt måske 10-20 minutter om morgenen. Jeg kigger aldrig direkte på skærmen. Den står lidt væk, mens jeg laver noget andet.
Har du lyst til at forsøg dig med lysterapi her i vinter, så har Viivaa lige fået en stor Wellness kategori, hvor de bla. har flere gode lysskærme. bla. denne Beurer TL 60 Brightlight der er på tilbud nu. Men der er andre gode modeller at vælge imellem.
Jeg har også haft stor gavn af lysterapi. Jeg har dog valgt at prøve den måske lidt mere alternative løsning som er en Walkee som man sætter i ørerne (lige som et headset) hvor de så lyser, jeg mener det er i ca et kvarter. Var lidt skeptisk i starten, men det virker rent faktisk!