Mættet fedt – en gammel synder bliver ven. Af Ida Lysdahl Fahrenholtz

Efter at have læst en rigtig godt indlæg hos Madbanditten, fik jeg lyst til at læse lidt mere om mættet fedt og høre hvad specialisterne hos Netslank.dk mener om den sag. Læs med her.

Mættet fedt – en gammel synder bliver ven

Af Ida Lysdahl Fahrenholtz, www.netslank.dk©

 

Mættet fedt har i mange år har været udskældt, da mættet fedt er sat i forbindelse med hjertekarsygdomme og blodpropper. Men de studier, vi har set de senere år tyder på, at det i virkeligheden ikke er smørret, sovsen og stegeflæsket, der er synderne, men derimod det, vi har spist til: Det hvide brød, pasta og kartoflerne.

Skrammekompagnierne om mættet fedt har fået os til at bytte smør ud med planteolier, som indeholder store mængder omega 6 fedtsyrer. Omega 6 fedtsyrerne er ikke gode for os, idet de er inflammationsfremmende og store mængder gør, at vi ikke kan drage nytte af de gode omega 3 fedtsyrer, som findes i fisk. Dette skyldes, at omega 3 og omega 6 kæmper om det samme enzymsystem i kroppen, og får vi for meget omega 6, taber omega 3 kampen. Der er store mængder omega 6 i solsikkeolie, vindruekerneolie, majsolie og sojaolie.

Synderne er:

  1. Sukker, hvedemel, hvidt brød, hvide ris, hvid pasta.

  2. Fruktose (findes i almindelig sukker, honning, sirup, store mængder frugt)

  3. Planteolier som solsikkeolie og vindruekerneolie.

Hvorfor er mættet fedt så bedre end planteolierne?

  • Mættet fedt er varmestabilt og velegnet til stegning, så brug gerne smør eller kokosolie.

  • Fødevarer, der indeholder mættet fedt er ofte fyldt med mange sunde næringsstoffer og fedtopløselige vitaminer (æg, kød og fede mejeriprodukter som ost).

  • Mættet fedt øger HDL-kolesterol (det gode kolesterol).

  • Mættet fedt øger størrelsen på LDL – det man tidligere fejlagtigt har kaldt ”det lede kolesterol”. Det fedt i blodet, som er de egentlige syndere er triglycerid og VLDL (de bittesmå LDL-partikler). Triglycerid og VLDL-niveauet øges, hvis man spiser mange hurtige kulhydrater og transfedtsyrer, som dannes hvis man fx steget i vindruekerneolie.

Selvom mættet fedt ikke er farligt, så gælder ”alt med måde”-reglen stadig 

Husk at du stadig skal have mest af de monoumættede fedtsyrer: olivenolie, rapsolie, avocado, mandler og hasselnødder samt omega 3 fra fede fisk. 

Gode huskeregler:

  • Brug smør til at stege i.

  • Det er ok at vælge en fed ost.

  • Det er ok at bruge fløde i madlavning og til desserter.

  • Brug olivenolie eller rapsolie i salater og pesto.

  • Spis nødder og avocado til morgenmad, mellemmåltider og i salater.

  • Varier dine proteinkilder.

Mængden af dit daglige fedtindtag afhænger bl.a. af din vægt, dit aktivitetsniveau og hvorvidt du skal tabe eller vedligeholde din vægt.

1 thought on “Mættet fedt – en gammel synder bliver ven. Af Ida Lysdahl Fahrenholtz

  1. Tak for en afklaring af mysteriet om det mættede fedt. Det er nemt at blive forvirret.

    Men hvor er det bare frustrerende, at de officielle kostråd tilsyneladende er helt forkerte, og at alt det, man tidligere troede var sundt, nu sandsynligvis slet ikke er det! Hvad skal man tro?

    Jeg må indrømme, at jeg næsten har lyst til at give op og bare spise det fedt, jeg har lyst til. Jeg spekulerer på, om man får for lidt omega-3, hvis man steger i smør og ikke er så god til at bruge olivenolie til salat (læs: ikke får salat så tit)?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *