Mandelkager (kransekagekonfekt)

Lige en sidste opskrift her inden jul:-) De her kager blev så lækre. De er lidt mørke i det, men det er fordi jeg var lidt dovne og ikke smuttede mandlerne:-) Hvis man gør det, så får man en meget lysere kage:-) Men jeg synes altså det er nemmere lige at drøne mandlerne direkte i blenderen og det betyder intet for smagen. Kagerne er dejlige her i julen, men tænker også at de herhjemme skal bruges nytårsaften:-)

Som pynt havde jeg forsøgt med hakket pistacienødder, chokolade og frysetørret hindbær (elsker det jo). Men sidstnævnte er bestemt ikke godt. I kan næsten se på billedet at det bliver til noget sort smagsløst krymmel. Så fik jeg prøvet det;-) De andre ting smagte godt. Tænker at man også kan prøve med tørret tranebær eller Sukrin Melis.

Mandelkager (kransekagekonfekt)
15 stk.

200 g. Mandler
4 spsk. Sukrin+ (3 hvis du ikke vil have den så sød)
3 æggehvider
et par dråber mandelessens

Pynt: Chokolade, hakket pistacienødder.

Blend mandlerne til helt fint mel. Tilsæt æggehviderne, sukrin og mandelessensen. Rør det godt sammen. Put det i en sprøjtepose med en stor tyl. Forbered en bageplade med bagepapir. Sprøjt små rosetter og drys dem med det ønsket pynt. Bag kagerne i en 180 grader varm ovn i ca. 4-5 minutter. De må ikke få for meget. De skal stadigvæk være bløde og lækre:-)

 

7 thoughts on “Mandelkager (kransekagekonfekt)

    1. Jeg ved det ikke, der må du prøve dig frem. Men tror ærlig talt at de bliver for fine i det. Men det er selvfølgelig et forsøg værd:-)

  1. Mine blev helt vildt flydende, så man kan sket ikke se mønsteret. Men de smager godt;-))) og hævede pænt op.

  2. Hvis man nu laver dem her efter jul, hvad er energifordelingen så? Ved godt at man ikke altid skal kigge på kcal, meeeen nu her efter jul vil det være rigtig dejlgit at vide hvor meget man indtager hvis disse serveres til kaffen 🙂

    1. Hej Diana.
      Du kan prøve at taste dem ind enten hos netslank eller madlog. Jeg har det desværre ikke liggende:-)

  3. De er lækre, men tror jeg prøver at lave dem med noget sukrin melis næste gang, det er så lækkert i din marcipanopskrift og jeg synes gerne de må være mere søde ligesom marcipanen. Det er vel fint nok at bage med sukrin melis?

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *