I børnevenlig udgave:-) I min sommerpause, har jeg brugt tid på at finde inspiration. Rigtig mange madblogs har i øjeblikket opskrifter på Meatza. Jeg synes det er en rigtig sjov idé – især for os Pcopiger, som jo har besvær med almindelige  pizzabunde. Jeg har lavet en børnevenlig udgave, da huset herhjemme jo har to af slagsen, som også gerne skal have aftensmad:-) Men egentlig kan man jo selv bestemme “Fyldet”. Næste gang vil jeg prøve at lave en voksen del og en børne del (for det er bestemt ikke sidste gang jeg laver det). Voksen delen kunne jeg tænke mig med rucolasalat og spegeskinke på. Denne udgave er lækker og mætter rigtig meget. Vi fik en dejlig salat til, så der også er lidt friskt. Jeg lavede en kæmpe udgave, så der er til et par dage.

Meatza.
-8 personer

Bund
500 g. hakket Oksekød 6%
500 g. hakket Svinekød 8%
2 Æg
1 stort Løg
Oregano
Hvidløg
Salt og peber

Fyld
½ ds. hakket tomater (eller noget pizzasause)
4 Kyllingølser
1 grøn Peberfrugt
ca. 6 Champignons
200 g revet mozzarella 10%

Rør kødet sammen med æggene, det finthakket løg og krydderierne efter smag. Jeg synes ikke at der skal mel i “farsen”, da den gerne må være lidt kompakt. Fordel farsen ud på en bageplade med bagepapir på (eller smurt – hvilket måske er lidt nemmere). Bag bunden i 10 minutter i en 180 grader varm ovn.

Så er bunden krympet lidt og der er en del saft ved. Det hældes fra og der kan nu pyntes med fyldet. Jeg smurte hakket tomater ud over det hele. Lagde tyndtskåret pølser, peberfrugt og champignons. Derefter dryssede jeg revet ost over. Bag nu meatzaen i en 180 grader varm ovn, til osten er gylden. Pas på det ikke får for meget, da bunden så bliver meget kedelig.

Læs smagsdommernes anmeldelser her http://adoptionsverden.dk/pconet/index.php?/topic/606-anmeldelser-af-meatza-d-25-marts/

Hvis du laver denne salat til, så bliver energifordelingen som vist under.

6 stk. revet gulerødder
200 g. fintsnittet hvidkål
4 stk. revet æbler
240 g. kogt koldt perlebyg
100 g. blomkål i små buketter

Energifordeling.
3566 g. 3504 kcal – 438 kcal pr. person

27% Kulhydrat
34% Fedt
39% Protein.

13 thoughts on “Meatza

  1. Vi fik meatza igår, og det var en stor succes for os voksne, og jeg har rester til dagens frokost umnn.
    Vores unger var ikke helt vilde med det.
    Den store fordi han bare er kræsen og hellere ville have pizza fra pizzamanden :o(
    Den lille kunne ikke så godt tygge det, men han kunne godt lide smagen.
    Så næste gang laver jeg mere tomatsovs og blender det til ham, så kan han også være med.
    Jeg kogte en dåse tomater med hvidløg, løg og timian og blendede det til sidst, og det blev en supergod pizzasovs – havde nemlig glemt løg i farsen :o))

    Min mand sagde, da han tog anden gang: “det er i hvert fald ikke sidste gang vi skal have det” og det er store ord fra en meget konservativ madmand ;o)

    Jeg elsker denne side!

    Hilsen Maria

  2. Jeg sidder og regner og regner, og kan simpelthen ikke få det til at gå op med en 3*33 fordeling 🙁 Har ellers taget kød op og alt muligt + prøvet at iberegne en masse ekstra grøntsager, men den skriger stadigvæk op om overflod af fedt. Er det mig der regner helt, helt forkert?

    1. Hej Helle
      Ingen af mine opskrifter er lavet på den måde. Jeg er ikke diætist:-) Opskrifterne er ment som inspiration, med de madvarer vi må spise. Men mon ikke du kan spise et mindre stykke og få nogle gode grøntsager til og så hjælper det:-)

  3. Hej Nina.
    Tak for svar. 🙂 Jeg beklager panikken i mit indlæg, det var et sekunds frustration der skinnede igennem.
    Jeg tænkte på daværende tidspunkt slet ikke over tilbehør, var helt opslugt af mit regnestykke med selve retten *ups*
    Jeg skal helt bestemt prøve det en anden dag, er netop startet op med det nye store regnearbejde for få dage siden, så er stadig ved at lære at sammensætte maden korrekt. Tak for en super blog.

  4. Nå så er meatza’en afprøvet og det er nok ikke sidste gang den bliver det…
    Det smagte virkelig godt og så mættede det også helt vildt.
    Her i huset er vi kun 2 så med denne opskrift er der aftensmad til i morgen også + noget til fryseren så vi har noget nemt og lækkert til en af de dage hvor man bare ikke gider at lave mad 🙂 Dette giver opskriften en ekstra stjerne i min bog, for der er altså dage hvor det bare skal være nemt…
    Vh en af smagsdommerne

Skriv et svar til Helle Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *