Mozzarella og Chorizo omelet – af Emma Emilie
Uhm, jeg elsker omeletter:-) Så denne opskrift som Emma Emilie har sendt mig (mange tak) er meget velkommen:-)Findes der noget bedre end søndag morgen, når familien har tid, at bikse en god omelet sammen og bare nyde tiden? Denne omelet kan også bruges til aftensmad og frokost. Det lidt stærke fra Chorizoen er skønt:-)
Opskriften havde desværre forputtet sig lidt i mit system, så jeg har haft den længe. Undskylder mange gange Emma Emilie:-)
Mozzarella og chorizo omelet – af Emma Emilie
Ingredienser
3 æg
1 kugle mozzarella
100 g chorizo, skåret i skiver (køb evt. pålægsudgaven i Netto til en 10’er. Det er nemmere at skære)
40 g revet cheddar (fås indimellem i Netto)
1 spsk purløg, hakket
½ rød peberfrugt, skåret i skiver
Cayenne pepper
Mælk
Olie til at stege omeletten
Fremgangsmåde
Steg chorizo og peber I lidt olie, i en varm pande I 4 minutters tid. Pisk æggene lette og ”puffede”, tilføj derefter en sjat mælk, salt, peber og halvdelen af purløget. Hæld æggemassen ned i panden til peber og chorizo, og steg i to minutter. Skær mozzarellaen og læg dem på den ene halvdel af omeletten. Fold den anden halvdel henover, så den dækker osten, og steg omeletten videre i 1-2 minutter. Husk at vende omeletten i løbet af de to minutter, så du er sikker på, begge sider bliver stegt. Til slut kan man drysse lidt revet cheddarost over omeletten og smid omelet med pande (pak evt. pandens håndtag ind i alufolie, hvis håndtaget er af plastic) ind i ovnen på grill, i 30 sekunder til et minut. Pynt med det resterende purløg og spis en god salat til.
Mums, og velbekomme!
.
Absolut en af mine yndlingsretter ;0)