
Nøddelagkage med blommecreme – kage på max 10 minutter
Da min ovn er gået helt i stykker nu, må jeg være meget alternativ:-) I søndags skulle vi have gæster og jeg ville gerne bage kage. Havde tænkt over denne i nogle dage:-) Den blev fantastisk lækker. Og så tog den under 10 minutter at lave:-) Se det er noget jeg kan lide…….
Kagen smagte skønt af nødder (faktisk blev det rigtig gode bunde), og blommer smagte godt igennem. Tænker man godt kan skifte blommerne til nogle blåbær, hindbær eller hvad man nu har. Rigtig god fornøjelse med denne kage, for den må du altså prøve:-)
Nøddelagkage med blommecreme
Bunde
2 æg
1 1/2 dl. hasselnøddemel
1 spsk. Fiberhusk
1 spsk. smeltet smør
1 spsk. Yaconsirup
1 tsk. vanilje
1 tsk. bagepulver
Blommecreme
3 blommer
1 spsk. Yaconsirup
2,5 dl. piskefløde
Bunde
Pisk æggene tykke. Tilsæt hasselnøddemel, fiberhusk, smør, sirup, vanilje og bagepulver. Bland det godt. Find en lille tallerken (ca. 18 cm i diameter). Fordel 1/3 af dejen i et tyndt lag på tallerknen. Sæt den i mikroovnen i ca. 30-45 sekunder. Hold øje med den. Den skal lige akkurat blive gennembagt. Tak forsigtig kagebund af tallerknen. Den skal løsnes lidt. Gentag med alle tre bunde.
Blommecreme
Tag stenene ud af blommerne og blend dem sammen med sirup. Pisk fløden og bland blommerne i (gem lidt til toppen). Læg kagen sammen.
Uhm det lyder godt! Bundene kan vel bages i alm. ovn hvis man ikke har mikro? Hvor lang tid skal de mon så have og ved hvilken temperatur?
Jeg tror sagtens de kan laves i en almindelig ovn, men har absolut ingen idé om hvor længe de skal have – beklager. Du må prøve dig frem;-)