Ny spændende kogebog – Kvinde optimér din kost.

En dag i påsken lå der en spændende pakke i min postkasse. Og lad mig sige at det ikke kunne være en bedre gave:-) Nemlig en ny og dejlig kogebog. Jeg elsker at læse kogebøger. Ofte er det min godnatlæsning;-) Og bogen her fangede straks min interesse. Bare titlen – Kvinde optimér din kost. Det kan da kun være godt:-)

Jeg åbnede hurtigt bogen og var nær ved at juble. Endelig en kogebog fyldt med fantastiske og flotte billeder. En del af retterne er allerede afprøvet og bogen kan kun få mine varmeste anbefalinger med på vejen. Hvor er det dejligt at flere og flere får øjnene op for denne type kost.

Når jeg kigger på den med PCO øjne, så passer den desværre ikke helt til vores kost. Men det er meget få ændringer man skal lave i opskrifterne for at vi kan spise det. F.eks er der en Mysli opskrift hvor der bliver brugt honning, hvilket hurtigt kan ændres til sukrin eller andet sødestof. Og faktisk er en del af opskrifter helt PCOvenlige. Og bogen er fyldt med gode idéer til hvad man kan spise og sammensætte. 112 gode opskrifter får man. Det er meget få der slet ikke kan bruges af os. Talte vist kun 4 stk.

Af opskrifter kan jeg nævne – Pocheret kylling med sprøde grøntsager. Stegte kidneybønner krydret med chili, rødløg og persille. Bønner og mynte i serranoskinke. Courgettestrimler med æg, marokkanske lammefrikadeller med kikærter, gulerødder og frisk koriander. Salat af jordskokker, radicchio og rucola. Belugalinser med salsa verde, sprøde grøntsager og feta. Laks grillet i forlie med friske tomater, hvidløg, rosmarin og kapers. Parmigiana af blandet grønt. Myntepesto. Hummus med grønne ærter og mynte. Kylling med chili og koriander. Paellla med kylling, hvide bønner og kæmperejer.

Bogen er skrevet af Sandra Pugliese. Hun er 39 år, passioneret meddesigner, kogebogsforfatter, foredragsholder og workshopleder. Hun brænder for at inspirere dig til at lave nærende og sanselige måltider, der er indbegrebet af nydelse. Du kan læse mere om Sandre her www.sandrepugliese.com

De fantastiske billeder i bogen er taget af Frederikke Heiberg.
Jeg har fået lov til at bringe jer en rigtig lækker opskrift fra bogen. Den kan du se her https://pcoliv.dk/oksem%c3%b8rbrad-med-rucola-og-parmesanchips-opskrift-fra-kvinde-optimer-din-kost/

Læs forlagets pressemeddelelse herunder:-)

Kvinde optimér din kost

En dag i på Vidste du at … der er undersøgelser, der viser, at du kan mindske generne i overgangsalderen ved at spise hormonstabiliserende kost, og at det er en fordel at starte allerede i slutningen af 20’erne/starten af 30’erne, da de første
hormonsvingninger kan opstå dér?! Husk dog på at det aldrig er for sent at starte med at spise hormonstabiliserende, heller ikke hvis du er midt i overgangsalderen.

Denne kogebog er skrevet til dig, der ønsker at sikre, at din krop får de næringsstoffer, den skal bruge for at skabe balance i
hormonsystemet. Den er skrevet med tanke på, at maden skal være nem at tilberede i hverdagen, og på at hele familien skal have lyst til at spise den. Der er derfor lagt vægt på, at du med lidt planlægning kun skal bruge ca. 30 minutter på at tilberede et aftensmåltid til hverdag.

Kvinde, optimér din kost er absolut ikke tænkt som en facitliste på, hvordan du skal leve og spise, men som en uundværlig kogebog for dig, der gerne vil give din krop det bedste af det bedste, som elsker mad, og som derfor ikke ønsker at gå på kompromis med hverken nydelse eller smag for at leve sundt. Bogen er helt uden løftede pegefingre, besværlige regler og restriktioner, men derimod fuld af inspiration.

Som i de fleste af livets forhold, er forebyggelse helt afgørende. Hormonvenlig kost bør derfor indarbejdes i hverdagsmenuen til gavn for alle medlemmer af familien. Hormonvenlig kost er sammensat med særlig fokus på de næringsstoffer, der understøtter kroppens processer og forbereder den til at kunne komme nemmere igennem perioder med ubalance.

Retterne er skræddersyede til dig som kvinde, med de råvarer forskning viser, er ekstra gavnlige for din hormonbalance – dette uanset om du er 25 eller 70 år. Udover at være optimale for din hormonbalance, er retterne også yderst sunde, nærende og lette at fordøje – både for dig og din familie.

Forordet er skrevet af Læge Søs Wollesen, der også har bidraget med info til mange af de uundværlige gode råd og fif, der er at finde i bogen. Udover at være flittig brevkasseredaktør på ugebladet Femina og PSYKOLOGI er hun også er en
meget populær foredragsholder om bl.a. overgangsalderen og stofskiftet.
.

ISBN-nr: 978-87-7749-672-1
Pris: 229,95 kr

.

1 thought on “Ny spændende kogebog – Kvinde optimér din kost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *