
Paprika fad – til fryseren
Ok, nu tænker du – hvad i alverden er dog det??? Og ja, det er måske ikke det mest appetitlige billede jeg har taget. Men det er en genial ret. Genial fordi jeg laver en kæmpe portion og fryser det ned. Så kan det tages ud og sættes i ovnen på en travl dag. Jeg har længe forsøgt mig med sådanne fryse rette, men synes ofte at de bliver noget mærkelige af at blive frosset. Men denne holder. Det er lækker når det bliver sat i oven efter en fryse tur. Og der er det hele. Kød og grøntsager. Det er da nemt.
Billigt og nemt mad til den travle familie. Det kan jeg lide:-) Der er jo bare dage hvor man ikke kan få det til at hænge sammen og dage hvor det bare skal være nemt. Nogle gange ender man (læs mig) så på grillen fordi man er sulten og ikke har overskud til andet. Nu kan jeg gå i fryseren og gribe sådanne en ret. Super. Jeg har prøvet at fryde det ned i store portioner og i små. Begge dele fungere. Jeg bruger de her foliebakker. De kan nemlig gå i ovnen. Håber I kan bruge min idé her:-)
Paprika fad
1 kg. hakket oksekød
1 løg
1/2 l. piskefløde (erstattes af Milda hvis du spiser PCO i balance)
1 spsk. paprika (mild)
2 fed hvidløg
2 oksekød bouillon
1 ds. hakket tomater
salt og peber
evt. lidt kulør
Mos
1 blomkål
1/2 pose frost rosenkål
15-20 g. smør ( erstat evt. med Milda hvis du spiser PCO i balance)
1 dl. revet ost (undlades hvis du spiser PCO i balance)
Salt og peber
topping:50 g. revet ost
Svits det hakket løg og tilsæt kødet. Brun kødet. Tilsæt krydderierne, bouillon, tomaterne og fløden. Lad kødsauce simre i 15-20 minutter. Smag til. Hæld kødsaucen i et ovnfast fad.
Kog rosenkål og blomkål helt møre. Mos grøntsagerne med en stavblender. Tilsæt smør, revet ost, og smag til med salt og peber. Mosen lægges ovenpå kødsaucen og det drysses med lidt revet ost. Fadet bages i en 200 grader varm ovn i ca. 30 minutter eller til osten er gylden.

Jeg lavede den hvor jeg også svitsede squash og auberginer sammen med løgne og kom også muskat i – så var jeg tilbage til Grækenland. Jeg havde dog heller ikke rosenkål i.