PCOliv 1 år – vær med til festen i næste uge:-)

D. 30 november er det 1 år siden at jeg åbnede PCOliv. Og aldrig havde jeg drømt om, at det skulle udvikle sig til det bloggen er i dag:-) Jeg startede mest bloggen for min egne skyld og for at få holde styr på mine opskrifter. Tænkte at andre måske kunne få glæde af dem. I dag har bloggen mellem 500-600 besøg om dagen og der er over 400 opskrifter.

De fleste af jer der kigger forbi, føler jeg næsten at jeg kender:-) I bidrager med jeres egne opskrifter, historier og sender skønne mails. Det er fantastisk. I inspirerer mig og giver mig lyst til at fortsætte med bloggen. Mange tak til alle jer dejlige læsere, der følger med og bidrager:-)

Det er blevet til rigtig mange spændende opskrifter. Mine egne favoritter, som jeg laver igen og igen –  og som jeg især er stolt af, er bla. disse Søndagsrundstykker, Solsikkebrød, Burgerboller, Gammeldags æblekage med æblekagerasp, Nødderoulade med blåbær, Medaljer, Fastelavnsboller/flødeskumskager, Lagkage Surprise,  Karamelæble kage. Det er brød og søde sager, som jeg kan se at I andre også er vilde med;-) Men det er også ting, som jeg aldrig troede jeg kunne spise igen, for der var ingen PCOvenlige opskrifter på disse ting.

En kæmpe tak, til de kendte kokke der har lavet skønne opskrifter, specielt til os PCO piger. Opskrifter kan I se her De Kendte Kokke. Det er helt fantastisk at andre vil bruge deres tid, på at lave opskrifter til os:-)

Også stor de andre proffesionelle der har været inde over blogge. Især tak til Frk. Skrump/Netslank for dejligt samarbejde. Jeg glæder mig til at se hvad det næste år byder på – også på den front:-)

Mange af jer fulgte også med, da min familie og jeg var på vores spændende rejse til Etiopien, efter lillebror.  Mange tak for alle de søde hilsner. Det varmede meget.

Og hvad byder fremtiden for PCOliv? Ja, det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv. Jeg har mange gode ideér og modtager gerne andre fra jer læsere. Jeg håber fortsat på mange spændende historier og opskrifter fra jer:-) Min drøm er stadigvæk at få flere professionelle ind over bloggen. Det håber jeg at der kommer lidt mere af her i fremtiden. Hvis I kender nogle kokke der gerne vil lave opskrifter til os, eller en gynækolog der gerne vil skrive om fertilitetsbehandling, eller andre spændende ting, så hjælp mig gerne med kontakten.

I det nye år har www.netslank.dk tilbudt at være med i en brevkasse her på bloggen. Det glæder jeg mig meget til at kunne fortælle jer mere om i januar:-)

Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg skulle fejre denne fødselsdag. Og jeg har valgt at give jer læsere en brag af en fødselsdag. Det er jo jer, der har gjort PCOliv til hvad den er:-) Derfor er hele næste uge kun fyldt med lækre søde opskrifter. Kager, kager og kager. Det er de opskrifter I bedst kan lide og derfor skal I kun have dem:-)

Hver dag vil der også blive holdt en konkurrence, hvor I kan vinde fantastiske gaver  – for over en værdi på 11000 kr.  Se bare her:

Præmier i uge 48.

5 x PCO pakker. Værdi 1675 kr. pr. stk.
Sponsor www.netslank.dk

5 x Julekurve fra netbutikken. Værdi 150 kr. pr. stk.
Sponsor – www.netslank.dk

1 x Sund Base. Værdi 250 kr.
Sponsor – www.forlag-fadl.dk

1 x Kurv med 1 pk Sukrin, 1 pk sukrin Melis og 2 pk.glutenfri Lowcarb-brødmix. Værdi 276 kr.
Sponsor – www.funktionelmad.dk

1 x Afspændingsmassage. Værdi 550 kr.
Sponsor – www.gittetheil.dk

2 x Hold maven flad. Værdi 199 kr. pr stk.
Sponsor – www.Adoptionsverden.dk

3 x Original Sprout sæt . Værdi 412 kr. pr. stk.
Sponsor – www.Adoptionsverden.dk

Jeg takker alle sponsorerne der har bidraget med de skønne gaver:-)

Det er bestemt værd at kigge på bloggen hver dag i næste uge:-) Jeg glæder mig til at fejre fødselsdag med jer og til at lave PCOliv i endnu et år.

Her er lidt billeder af nogle af de skønne opskrifter der er at finde herinde.

 

 

 

7 thoughts on “PCOliv 1 år – vær med til festen i næste uge:-)

  1. Tillykke. Det er flot det du har opnået på bare et år. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre, hvis du ikke havde startet din blog. Du har reddet mig og gjort at jeg kan overholde min pcokost. Tak, tak, tak……

  2. Sikke et brag af en fest, der er lagt op til – sætter virkelig pris på dit store engagement. Glæder mig til at følge dine inputs i næste uge. Stort tillykke med den kommende fødselsdag.

    Kh
    Mette

  3. Kæmpe tillykke med den første fødselsdag-vi glæder os til at holde mange flere af demmed pcoliv:-)
    Jeg vil også sige mange tusind tak for bloggen,den reddede mig,da jeg fik konstateret pco sidste og har ikke mindst været en kæmpe hjælp for bl.a min familie,når jeg har skulle komme på besøg:-)
    Inddirekte har siden vist også været medvirkende til,at jeg netop nu sidder og ammer min datter,som blev født for tre dage siden – kunne i hvert fald ikke have holdt kosten og viljen oppe så nemt,uden pcoliv,opskrifterne og inspirationen:-)
    Så mange tak,Nina – du gør et fantastisk arbejde,som betyder så meget for utrolig mange:-)

    1. Kære Mie

      Hjertelig tillykke med din lille datter. Hvor er det dog fantastisk:-) Og tak for de søde ord.

      Held og lykke med den lille:-)

  4. STORT TILLYKKE med fødselsdagen 🙂
    Jeg er temmelig ny her, men har allerede nydt stor glæde af opskrifter og indlæg. Det er en PCO jungle at komme ind i, men dejligt at der er steder som dette, der sætter fokus på sagen.

    🙂

Skriv et svar til Mette - Villa Landly Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *