PCOliv bliver lettere………………..
Ja, det er nok ikke gået ubemærket hen, at jeg er startet på et nyt liv og på en kæmpe rejse – rejsen mod et lettere liv:-) Mit mål er at tabe 40 kilo. Mange af jer har fuldt mig på PCOnet.dk siden d. 1 juli, og det er jeg lykkelig for:-) Tak for alle jeres dejlige kommentarer og opmundtning. Det betyder meget for mig.
D. 1 juli besluttede jeg mig for at gå i gang med et stort vægttab. 40 kilo skal der af. Jeg har længe overvejet det, og flere af jer ved jeg har forsøgt. Børnene er på plads, så jeg har ikke ønske om graviditet, men ønske om et bedre liv:-) Jeg har de sidste år spist PCOvenligt måske 80%. Min aftensmad har som regel været ok med perfekt fordeling 3×33, men resten af dagene har været knap så gode. PCOkosten er altså ikke ny for mig, men mere det at spise 100% perfekt og ”kun” 1600 kcal om dagen.
Måske nogle af jer tænker, hvorfor jeg har PCOliv, når jeg kæmper så meget med min vægt. Tja, det er fordi man altså godt kan spise PCOvenligt og stadigvæk få for mange kalorier;-) Der er forskel for mig på at spise en skrive hvidt brød, eller en skive rugbrød. Jeg vælger som regel PCOvenligt mad. Nu skal jeg bare prøve at gøre det i mindre mængder;-)
Hvorfor skal jeg i gang nu, vil mange af jer tænke. Og det skal jeg, fordi jeg er klar nu. De sidste 10 år (eller mere) af mit liv, har jeg været alt for følelesmæssigt stresset, til at kunne håndterer et vægttab. Jeg har prøvet flere gange, men med mit kaotiske liv, har det været fuldstændig umuligt. Flytning, frustrationer over ikke at bliver gravid, fertilitesbehandling, graviditet, abort, sorgbearbejdelse over ikke at få et biologisk barn, beslutning om adoption, godkendelsesforløb, flytning, ventetid, stressramt, depression, mor til en henrivende datter (i krise), flytning, beslutning om barn nr. 2, godkendelsesforløb, afslag, ankesag, nyt godkendelsesforløb, ventetid, mor til den skønneste dreng, 9 mdr. uden søvn (han sov maks 45 min af gangen og var vågen 3-4 timer hver nat), 2,5 mdr. hårdt indkøringsforløb i vuggestuen osv, osv. osv. Det er nogle af de ting jeg kan nævne som er sket i de sidst ti år. Det er ikke undskyldninger, men en konstatering for mig selv, om at det måske er ok, at overskuddet ikke har været der til vægttab.
Men nu er det der. Jeg får ofte flere timeres søvn i træk, børnene er i børnehave og vuggestue i 6-7 timer hver dag og jeg skal ikke længere stå til regnskab for andre. Mit liv er mit eget for første gang i 10 år. Og jeg elsker det:-) Så nu skal jeg være god ved mig selv:-)
Længe har tænkt på hvordan jeg skal gribe det an. For at virkelig lægge pres på mig selv og være sikker på at jeg giver mig 100%, så vil jeg gøre det foran jer alle. I vil hver uge kunne læse en update på bloggen og her kan I læse lidt mere om mine følelser og oplevelser med vægttabet. Jeg håber flere af jer har lyst til at være med:-)
Jeg har fået Majbritt Louring Engell fra www.netslank.dk til at hjælpe mig med udfordringen (eller rejsen som hun kalder det). Hun hjælper mig med kosten og med det mentale. Jeg bruger Netslanks system til at lave madplaner i. Det er et meget nemt system at gå igang med. Ikke mindst pga. de gode videoer der ligger. Jeg skal starte på 1600 kcal om dagen. Minimum 100 g. protein og gerne 20% MUFA. Det burde jo være nemt nok:-) Meningen er vist at jeg skal ned på 1400 kcal om dagen. På et tidspunkt:-)
Jeg har bikset en del med madplanerne. Synes det er så svært at få til at gå op, men det lykkes som regel. Især det med MUFA er en udfordring for mig. Jeg kan godt undværer kulhydraterne (de hurtige), skal faktisk huske at lægge dem i madplanerne for at få det til at gå op. Men jeg er vild med kød og det giver bare det forkerte fedt. Så jeg skal i gang med fed fisk, avocado osv. Og jeg er bare ikke vild med fisk. Men må finde på en løsning:-) Jeg laver dagsplaner en uge forud (så der er købt ind), så småjusterer jeg lidt, hvis det er nødvendigt. Jeg har lavet mine planer med mad som jeg kan lide, og det ser faktisk ok ud. Synes det er umådelig meget mad, så er spændt på hvordan det føles:-) Jeg vil lægge eksempler ind på PCOnet.dk, så I kan se hvordan mine dage kan se ud.
Jeg er så også blevet meget afhængig af at taste min mad ind:-) Det er helt vildt spændende at se hvor meget en lille ting som f.eks en frikadelle kan skubbe fordelingen. Og nu her 4 uger efter start, elsker jeg at sidde og bikse rundt med tallene. Tror nærmest at jeg er blevet afhængig;-) Det har lært mig ufattelig meget om min mad. Nu ved jeg at hvis lige spiser 6 mandler, så er det altså kalorier der skal hentes andre steder. Det har jeg nok ikke tænkt så meget over før. Så nu kender jeg konsekvenserne:-) Jeg har også lært rigtig meget om fedt. For at få MUFA op skal man jo være kreativ:-) Jeg har også lært at det er ok at fedt og protein kommer over de 33%, men at kulhydraterne absolut ikke må.
Og helt ærligt – de pokkers kulhydrater er jo i alt;-) Bliver så overrasket over hvor meget kulhydrat der er i en tomat, gulerod osv. Godt nok er det langsomme kulhydrater, men alligevel.
Det er så til gengæld blevet lidt mere svært at lave opskrifter til bloggen, da jeg ofte spiser rigtig meget protein om aftenen og det meste af mit kulhydrat i løbet af dagen. Så min aftensmad opskrifter er ikke længere 3×33. Men jeg vælger nu at lægge dem ind alligevel, for I andre har nok samme “problem”;-)
Majbritt har allerede udfordret mig mentalt. Jeg har skrevet min vægthistorie ned. Selvom jeg har været det igennem 100 gange i diverse terapiformer, så har jeg faktisk aldrig skrevet det ned:-) Det har været spændende at lave den opgave, og jeg synes det har givet mig et helt fantastisk overblik over hvorfor jeg spiser. Jeg fik sat nogle ting på plads i mit hoved, og har hevet mig selv ud af barndommen. Jeg er en voksen kvinde der selv bestemmer:-)
Jeg har også skulle lave en liste over succeskriterier. Altså lave en liste over hvad jeg vil opnå ved mit vægttab. Det er en meget personlig liste som jeg ikke vil offentliggøre. Men vil nævne at det der står aller, aller øverst er at jeg vil kunne gå i svømmehallen med mine børn. Det kan jeg selvfølgelig godt gøre nu, men kan slet ikke forestille mig at vise mig nøgen(omklædningen), eller i bade tøj offentlig. Jeg er ellers ikke en forfængelig person, men lige det kommer jeg til at vente med:-)Det første gang jeg kan gøre det, vil jeg uden tvivl græde af lykke. For det går mig så meget på at jeg ikke kan det med mine børn.
Nr. 2 på listen er at jeg vil kunne have pæne sko på. Igen en meget personlig ting, som man nok kun forstår, når man har prøvet det. Jeg har kæmpe hævet fødder, og skal have speciele sko. Sådanne nogle flade nogle, som de gamle damer går med. Og selvom jeg får fødder i noget bare lidt pænt, så ser det ud af h…… til, med deller over det hele. Selv til mit bryllup var det en ting jeg var virkelig hæmmet af.
At arbejde med de her ting og ikke mindst skrive dem ned, er hårdt mentalt. Men jeg kan også føle det er godt. Tror lidt at jeg godt kan glemme hvor stor jeg er når jeg bare er i vante omgivelser. Selv i spejlet ser jeg jo ikke rigtigt, kigger bare om håret stritter og om make- upén sidder. Det er meget længe siden jeg har kigget på min krop – lukker totalt af.
Den sidste opgave har min mand lavet. Nemlig taget før billeder af mig. Og for mig som altid gemmer mig for kameraet, var det ikke sjovt. Nu har jeg så også siddet og nærkigget på billederne – og må indrømme at jeg er chokkeret. Tror jeg laver en kæmpe forstørrelse og hænger op over min computer;-) Det må da holde mig til ilden.
Jeg har opfundet et mantra – PCOpower. Det siger jeg hver gang jeg føler mig svag. PCOpower husker mig på at JEG har kontrollen og at jeg kan tage kontrol over min PCO. Jeg vil skrive meget mere om PCOpower i august. For det er noget jeg gerne vil give til jer alle:-)
Som tidligere skrevet, håber jeg at min rejse her, kan inspirer nogle af jer andre til at følge mig. Det kunne være så spændende at have rejsekammerater:-) Du vil få mulighed for at lave jeres egen dagbog på PCOnet. Hvis du ønsker en dagbog som min, så skriv til os på nr@adoptionsverden.dk. Jeg håber at få fat i gode tilbud til jer, har motivationsindlæg osv.
Den første måned er gået og det har været hårdt. Især i de perioder hvor jeg uforståeligt ikke tabte mig. Det har været sejt, og meget lærerigt. Jeg har uddybet det meget på PCOnet.dk her http://adoptionsverden.dk/pconet/index.php?/forum/179-ninas-v%c3%a6gt-rejse/ Så hvis du vil læse mere om mine følelser, besværlighederne, det lette og succes, så læs endelig med der (du skal være medlem – det er gratis). Her får du en kort opsumering:-)
Uge 1: (mandag d. 2. – fredag d. 6)
– 2,5 kilo
– 7 cm i taljen
Første uge havde jeg virkelig blod på tanden. Kæmpede meget med hovedpine (meget voldsomt), og var konstant lækkersulten. Måtte konstant lave om på madplanerne, da det ikke passede i “det virkelig liv”. Oplevede så småt at jeg ikke kunne spise alt på madplanen og kunne bytte rundt, til mere Mufa. Dag 3 var udrensningsdag;-) Der tissede jeg grønt og hele tiden. Var 70000000000000 gange på toilettet. På dag 4 stoppede min lækkersult. Oplevede for første gang ikke at have lyst til sødt efter min frokost. Og for første gang i mange år spiste jeg ikke Balancid (mavesyredæmpende) inden sengetid.
Uge 2:
-1,3 kilo
-3 cm i taljen.
Her begynder min krop virkelig at reagere. Efter ikke engang 1 uge får jeg mens. Hvilket jeg ikke har haft i år. Kan faktisk slet ikke huske hvornår jeg havde det sidst. Mener sidste sommer. Det er jo vildt. Familien har ferie og det er svært for mig at koncenterer mig om min kost. Men holder dog kosten, selv på en tur i BonBonland. Jeg var meget skuffet over ikke at have tabt mig mere, men tænker at det måske hænger sammen med mens.
Uge 3:
-0,2 kilo
-0 i taljen
Det var så ugen, hvor jeg rammer bunden. Vi bliver påkørt i vores bil og mit gamle piskesmæld bryder op igen. Det er så hårdt for mig og jeg ryger i vandet to gange. Den ene gang hvor jeg overholder PCOkosten, men får ALT for mange kalorier. Og en anden dag hvor det går fuldstændig galt. Det viser sig selvfølge på vægten. Jeg får dog taget mig sammen efter kun en dag i selvmedlidenhedens tegn. Det er jeg vildt stolt over.
Jeg har fået at vide af Majbritt, at fordi jeg har PCO, vil min krop blokerer når jeg spiser forkert. Andre vil måske ligge stille eller tabe sig ganske lidt, mens vi PCOpiger tager på (også selv om vi ikke overskrider kalorierne). Det er dog ikke fedt vi tager på, men væske. Det er sgu´ da unfair;-) Men det forklarer jo hvorfor det er så svært at tabe sig som PCOpige. Man bliver virkelig max straffet for et fejltrin. Så nu vil jeg gøre alt for at spise PCOvenlig kost også når jeg får nedture. Så hellere spise alt for meget – bare det er PCOvenligt:-)
Uge 4:
-1,6 kg
-3 cm i taljen
Her bliver jeg virkelig udfordret. Jeg taber mig så langsomt at det næsten er usynligt. Det er så hårdt mentalt. Jeg kan ikke forstå hvorfor, indtil jeg kommer i tanke om Agavesirup. Jeg går til bekendelse over for Majbritt om at jeg bruger agavesirup i mine søde sager (når jeg ikke laver opskrifter til bloggen). Jeg ved godt at det ikke er ok, men når jeg en sjællen gang vil have sødt skal det smage godt. Problemet ligger så bare i at her i ferien har jeg lavet sødt hver dag, for at glæde familien (og ikke mindst mig selv). Dvs. at jeg har fået agave sirup hver dag. Majbritt anbefaler selvfølgelig at jeg stopper med det, da det selvom det har lavt GI, bare ikke er godt for os PCOpiger og kan give blokeringer og væske i kroppe. For ikke at nævne den sødetand osv. Så lærte jeg det;-)
I næste uge skal jeg måske igang med en hestekur for at komme af med væske og blokering. Det er Majbritt der har sammensat den specielt til mig. Jeg er dog lidt i tvivl om jeg skal gøre det nu, hvor vægttabet igen går lidt ned. Majbritt har også anbefalet mig at få undersøgt mit stofskifte. Så skal have fat i lægen i næste uge. Jeg er dog ved godt mod og kan for første gang i mit liv sige at jeg har holdt ferie, uden at æde 7000000000000000 jordbærkager, othellolagkager, is osv. Det er faktisk så dejligt. Men jeg må med skam også sige at jeg glæder mig til at få hverdag igen, hvor jeg bedre kan styre kosten:-)
Status efter en måned på PCOkost
Jeg har tabt 5,6 kilo og er blevet 13 cm mindre i taljen.
Efter næsten en måned på kosten er det jo også tid til at gøre status over om det virker. Og det er jeg overhovedet ikke i tvivl om at det gør Jeg har det rigtig godt. Er faktisk kommet af med min middagslur, som var blevet en meget fast del af mit liv, jeg sover meget bedre om natten, jeg har meget mere energi, har kun hovedpine når jeg spiser forkert, kan leget mere med børnene og klare meget mere praktisk. Og det er sgu´ da fantastisk efter kun 4 uger:-) Så kæmpe Succesoplevelse herfra.
Oplever faktisk at holde bedre end venner og familie nu. Forstået på den måde at de bliver ofte trætte og går døde sidst på dagen, hvor jeg er spækket med energi – fantastisk:-)
Stort tillykke! Hvor er det flot!
Og ja – meget motiverende – nu vil jeg også prøve igen
Jeg har “bare” 10 kg for meget, men husker også de dejlige bivirkninger med mere energi, mindre hovedpine osv fra sidst jeg tabte mig med PCO-kost
Tak for at du deler så frimodigt!
Karina
Tak, Karina. Held og lykke, hvis du går i gang:-)
Tak fordi du deler din historie. Du er ikke alene. Jeg skal tabe 45 kg endnu. Har spist pco venligt siden 20. Juli og har tabt 9 kg på de ca 9 uger. Har aldrig haft det bedre.. Bare energien er det hele værd.
Jeg glæder mig over hvert kg der forsvinder ..
Savner dog nogle, som er i samme situation at dele rejsen med.
Er med i en gruppe på pconet, men der er næsten ingen aktivitet, desværre..
God kamp!!
;0)
Vh B
.. Hov.. Der skulle ha stået siden 20. Maj.. Dvs. Pco kost fra 20. Maj og til d.d.
Flot Bonnie. Super sejt gået. Skal du ikke have en dagbog som min?? Det giver helt vildt, at skrive:-) Du kan bare sige til hvis det har interesse:-)
Det lyder meget spændende med dagbogen. Jeg er bare ikke lige så modig som du er ift at dele alle dine tanker og følelser. Det er jeg bedre til i et mindre forum.
Men måske jeg skal blive bedre til i hvert fald at skrive mine spørgsmål ud i fælles forum istedet for kun i det lukkede forum.
Vi skrives ved herinde ;0)
Hvor er du sej!!
Jeg synes virkeligt at det er modigt af dig at stå frem og fortælle om dit vægttab OG komme med dine følelser samtidig.