
Perlehøne med blomkålsmos og sprødt skind – LCHF
Det her er en fuldstændig enkelt ret. Fuld af smag og lækkerier. Simpel men en konge værdig. Den kan i øvrigt også laves med kylling, men det her var nu ekstra lækkert;-)
Det sprøde skin var en meget lækker ting. Man burde kunne købe kylling chips på den måde;-) Så hvis nogen fra KIMS læser med, så er der hermed en idé;-)
Perlehøne med blomkålsmos og sprødt skind
-2 personer
Perlehøne
2 perlehøne bryst
1 pakke bacon
1/4 liter piskefløde
kylling bouillon
salt og peber
kulør
Blomkålsmos
1 blomkål
25 g. smør
salt og peber
Perlehøne
Tag skindet af perlehønen. Skær bacon i terne og rest dem i en sauterpande. Læg de to perlehønebryst i panden og brun dem. Hæld fløde og bouillon ved. Lad retten simre i ca. 40 minutter til perlehønen er helt mør. Smag til med salt og peber. Tilsæt lidt kulør. Skær skindet i tern og rist dem sprøde på en pande med lidt smør.
Blomkålsmos
Rens og skær blomkålen i tynde skiver. Læg det i en gryde med vand og lad det koge helt mørt (ca. 20 minutter). Hæld vandet fra og lad det dampe lidt tørt. Tilsæt smør og lidt salt. Rør det godt med en håndmixer til du har en jævn mos. Smag til med salt og peber.
Lyder lækkert, men hvordan laver du det sprøde skind?
Det var da lige forsvundet ud af opskriften – mystisk. Men nu er det sat ind igen.
Tak fordi du gjorde mig opmærksom på det:-)