Prøvesmagning af de nye Isis chokolader med Stevia.

Hårdt job, men nogen må jo gøre det;-) De nye chokolader fra Isis, har fra første gang jeg hørte om den, virkelig fanget min interesse. Især fordi de ikke er med kustige sødemidler, som alle de andre Isis – produkter. Jeg kan jo ikke tåle kunstige sødemidler og bliver rigtig syg, hvis jeg får det. Så måske endelig noget her som jeg kan lide og tåle? Disse chokolader er nemlig sødet med erythritol (sukrin) og steviol glycosid (stevia).

Jeg har så prøvesmagt de tre varianter for jer;-) Og jeg synes de er rigtig gode. Ikke så søde, som f.eks en Marsbar, men det gør bestemt ikke noget i min verden. Jeg spiser nemlig ikke så supersødt mere. Efter jeg ikke får sukker, er mit behov stadigvæk for sødt, men ikke sødt-sødt, hvis I forstår. Nu er det mere smagen…….

Min favorit er klart den med jordbær, men min mand kunne bedst lide den med vanilje. Det er rigtig rart at få noget chokolade med fyld. Da almindeligt mørkt chokolade bliver en smule kedeligt i lægden. Klart en chokoladebar som jeg kan finde på at snuppe, når jeg får de lyster. Der er ca. 144 kcal i en bar og prisen er overkommelig (15 kr.)

Den mørke chokolade er meget almindelig, men jo uden de kunstige sødestoffer. Så også et godt valg for os der ikke tåler kemien.

Jeg fik hele familien til at prøvesmage:-) Min mand kunne som sagt sagtens spise det og synes det smagte fint. Min datter synes det var for bitteret, men hun kan ikke lide mørk chokolade.  Min søn er altspisende og synes det  her var fantastisk. Tror faktisk at det er hans første chokolade – på nær pålægschokolade;-)

Jeg er spændt på hvad Isis finder på i fremtiden med disse sødemidler, for det er bestemt noget som jeg vil støtte op om. Tænk engang hvis man kunne få kagecreme, småkager, vingummier osv. Øj, sikke nemt og skønt det hele ville blive;-) Tak til Isis for at tænke på os og lave disse produkter.

Læs pressemeddelselsen fra Isis herunder

PRODUKTPRESSEMEDDELELSE:

Godt nyt til chokolade-elskere

Chokolade med et nyt sødemiddel fra Stevia planten – nu i Danmark

Kan du lide chokolade, og foretrækker du de verdensberømte belgiske kvalitetschokolader? Så er der godt nyt fra ISIS, der atter går i spidsen, når det gælder udvikling af velsmagende produkter, der imødekommer den søde tand, men ikke er tilsat sukker
.

ISIS præsenterer nemlig denne sommer danskerne for 3 helt nye varianter af belgisk chokolade. Produkterne er udviklet i samarbejde med en belgisk chokoladeproducent, og indeholder kun det sukker, der stammer naturligt fra ingredienserne.

Takket være sødemidlerne erythritol og steviol glycosid (sidstnævnte fra stevia planten), er det lykkedes at udvikle 3 helt nye revolutionerende chokolader:

● Ren, mørk chokoladeplade med en karakteristisk, afrundet kakaosmag (430 kcal/100 g), 85g. Vejl. udsalgspris: 29,95 kr.

● Mørk chokoladebar med fyld med vanillesmag (355 kcal/100 g), 40g. Lækker kombination af kraftig, mørk chokolade og cremet fyld med vanillesmag. Vejl. udsalgspris: 14,95 kr.

● Mørk chokoladebar med jordbærfyld (360 kcal/100 g), 40g. Lækker kombination af kraftig, mørk chokolade og cremet fyld med ægte, tørrede jordbær. Vejl. udsalgspris: 14,95 kr.

Sødemidlet steviol glycosid findes naturligt i den sydamerikanske plante, Stevia Rebaudiana, hvorfra den udtrækkes. Steviol glycosid søder op til 250 gange mere end sukker. I de nye ISIS chokoladeprodukter kombinerer vi steviol glycosid med sødemidlet erythritol. Erythritol giver samme fylde som sukker, men indeholder ingen kalorier. Disse to sødemidler supplerer derfor hinanden godt og tilfører chokoladen en smag af sukker uden at indeholde sukkerets kalorier.

Produkterne forhandles i bl.a. Føtex, Bilka, Superbest  og i Kvickly.

For yderligere information se www.isis.dk.

2 thoughts on “Prøvesmagning af de nye Isis chokolader med Stevia.

  1. Den rene mørke chokolade, ser ud til at være den samme som kan fåes lidt billigere hos Frk. Skrump, der er den bare fra Cavalier 🙂
    De to nævnte barer havde Frk. Skrumps netbutik ikke, sidst jeg kiggede efter, men de har nogle andre lækre barer, som er sødet med stevia og erythritol f.eks. en lys med praline (blød nougat?) som jeg synes smager lækkert.
    Der er også en hvid chokolade, som jeg ikke tør købe, for jeg kan slet ikke lade dem ligge, for det er guf, hvis man ellers er til hvid chokolade 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *