Projekt Ønskebørn

Projekt Ønskebørn indeholder, ud over en introduktion til den medicinske del af fertilitetsbehandlingen, en indgående beskrivelse af de mange tanker og følelser, som barnløse par går rundt med, mens de venter på en graviditet. Der er flere gribende personlige beretninger, som glimrende illustrerer hvor dybt barnløsheden stikker i de barnløses sind.

Bogen er samtidigt et vidnesbyrd om de mange vellykkede behandlinger, som resulterer i massevis af ønskebørn.
 
Bogen berører dog også den situation, hvor fertilitetsbehandling ikke ender med et biologisk barn, ligesom der er en introduktion til adoption. Læs også om benyttelse af donorsæd og donoræg, samt de to diagnoser PCO og endometrioses indflydelse på muligheden for at blive gravid.

Ofte er meget information om ufrivillig barnløshed rettet mod kvinder, men i denne bog er der også et kapitel om de særlige problemstillinger, som barnløse mænd oplever. Endvidere er der en personlig beretning fra en far, som har fået et ønskebarn efter behandling.

Læs mere her: http://www.projektoenskebarn.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *