Provence Grøntsager
I aften ville jeg forkæle min kære mand lidt. En lækker bøf og lækkert tilbehør. Så er jeg forhåbentlig inde i varmen for et stykke tid;-) Og endda kartofler til (kun til ham). Jeg tænkte at jeg ville lave lidt lækre grøntsager til, og det blev til disse skønne provence grøntsager. Synes det så ganske flot ud og så smagte det også dejligt:-)
Provence Grøntsager
1 Squash
1 Aubergine
5 Tomater
1 Løg
1 fed Hvidløg
Oliven olie
Salt
Provencekrydderi
Citron
Skær alle grøntsager i skiver og stil dem skiftevis i et fad. Bland olie, salt, provencekrydderi og citron i en skål og hæld det over grøntsagerne. Bages i en 200 grader varm ovn i ca. 40 minutter.
Skal lige høre – jeg prøvede at lave det, grøntsagerne blev dog mere kogte end bagte. Hvordan er det meningen de skal blive?
Hos mig var det kun bunden af grøntsagerne der blev kogte og toppen blev bagt. Sådan synes jeg de er gode. Tænker på at prøve at lægge grøntsagerne lidt mere ned næste gang. Men synes faktisk de var gode sådan her:-)