
Rødt spidskål med fyld
Nemt og smagfuldt tilbehør i spændende farver:-) Efteråret byder jo på spændende grøntsager og er egentlig min ynglings årstid, når det gælder hvad man kan købe i butikkerne af grøntsager:-) Det røde spidskål f.eks. Det kan meget sjældent købes, så det er med at bide på når det er der:-)
Jeg indrømmer at det måske ikke er så kønt tilbehør, men det smager skønt. Så til hverdag synes jeg at det er rigtig fint. Vi fik lækker kylling til.
Denne ret kan selvfølgelig også laves med almindeligt spidskål – eller andet kål.
[password-protect]
Rødt spidskål med fyld
1 rødt spidskål
50 g. revet ost
1 dl. olivenolie
100 g. fetaost
50 g. revet ost
salt og peber
Pynt: Frisk basilikum
Skær spidskålet i kvarte. Læg dem i et ovnfast fad. Fordel fetaosten godt imellem lagene. Man kan ligesom stikke det ind:-) Hæld godt med olie over og ind mellem lagene. Drys med salt og peber. Læg sølvpapir over fadet – helt tæt og bag fadet i en 180 grader varm ovn i 30 minutter. Tag sølvpapiret af og drys den revet ost over. Grill det til det er lysebrunt. Drys med basilikum.
Hvis du spiser efter PCO i balance
Skær ned på olivenolien. Det smager fint uden:-)
[/password-protect]