Saganaki

Så fik jeg opdateret endnu et billede 😉 Og når man nu savner Grækenland, så gør det jo ikke så meget 🙂 Saganaki er græsk og betyder “lille pande”. Da jeg boede på Lefkas var det en af mine absolut favorit retter. Næsten alle steder kunne man få det, bare man spurgte efter det. Saganaki er meget forskelligt fra sted til sted. På Cypern bliver det lavet af Halloumi ost, som vi også kan få herhjemme. Men på Lefkas var det fårefeta bagt i en lille lerskål. Tilsat løg, peberfrugt, oliven, olivenolie, citronsaft og oregano. Mums. Jeg laver det engang imellem herhjemme. Denne blev lavet på grillen, men kan nemt laves i ovne:-)

Man kan lave sin helt egen blanding, med de ting man kan lide. Jeg er ikke glad for oliven, så derfor er det ikke med på billedet, men jeg er vild med tomater i:-) Du skal bruge den fede ægte fårefeta, for at det bliver godt. Ingen light udgave her;-) I gamle dage ville jeg spise det med et godt stykke brød, som forret. I dag er det tilbehør til hovedretten. Kød smager skønt sammen med det. Og nej, denne er der ingen energifordeling på, for det er fed, fed, fed;-)

Hvis man googler Saganaki, vil man få mange forskellige ting frem. Mange udgaver er ost vendt i mel og frityrestegt. Men dette er den udgave jeg kender. Og den er bare god. Lækker blød ost fyldt af smag, der henleder tankerne til skønne Grækenland.

Originalt indlæg blev postet d. 20. august 2012

 

Saganaki1Farven går jo lidt af når det er blevet tilberedt, men duften får enhver til at drømme om skønne Grækenland 🙂

 

.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *