
Salattøsen – Salater hele året rundt. Af Mette Løvbom.
I går udkom der også en anden bog, der har fanget min interesse og som jeg gerne vil dele med jer. Det er den bog der hedder “Salattøsen – Salater hele året rundt”. Forfatteren er Mette Løvbom. Jeg vælger at omtale bogen, fordi jeg selv er en kæmpe klovn til salater. Jeg ender altid ud i den samme. Iceberg, tomater, agurk, majs, ærter og luksus udgaver er med rødløg. Kender du ikke bare den udgave lidt for godt? Her er det at denne bog kan hjælpe. For det første er den rigtig flot, med super lækre billeder i. Men den er også delt op i årstider. Hvilket jeg jo synes er smart, så man kan købe sæsonvarer. Men der er også ufatteligt mange lækre opskrifter som jeg bare må prøve 🙂
Opskrifterne er som skrevet delt op i årstider. Det betyder at man kan finde alt for lette sommersalater med nye kartofler, til de lidt mere tunge vintersalater med kål og nødder. Der er noget for enhver smag. Der er også en masse lækre forslag tilbehør til salaterne. Sirupper, Chutney, syltet toppings, urtedrys, brød idéer til toppings, dipper, pestoer, slowjuicedressinger, Vinaigretter, dressinger og meget mere. Disse forslag er jeg vild med, da de kan friske enhver salat op 🙂
Der er mange opskrifter i bogen. Og faktisk er der ikke en eneste salat som jeg ikke vil spise. De ser alle lækre ud og ikke mindst inspirerende. Jeg kommer bestemt ikke til at mangle salat inspiration foreløbig 🙂 Det håber jeg også kommer til at afspejle sig på bloggen 🙂 Bogen har 211 sider med de spændende salater. Derud over er der et indeks hvor du kan slå op, hvilke opskrifter der f.eks er med løvstilke. Hvilket er rigtig smart, når man lige har en ingrediens i haven eller køleskabet, som man skal have brugt 🙂 Der er kun 4 siders tekst i starten – og så er det ellers opskrifter.
Bogen får mine varmeste anbefalinger med på vejen. For den er virkelig inspirerende og fyldt med lækre opskrift 🙂 Jeg har fået lov til at bringe en af opskrifterne her på bloggen. Jeg valgte Grillet spidskål med franske ærter. Den opskrift finder du lige her – Grillet spidskål med franske ærter
.