Smørstegte Jordskokker – Julens Glæder
Lettere betænkelig kastede jeg mig ud i et forsøg med jordskokker. Synes faktisk at de ser lækre ud, men jeg har aldrig smagt dem. Rå smager de rigtig godt, men hvad når de bliver stegt? Og giver de luft i maven?
Denne udgave gav mig en lækker fornemmelse af stegte kartofler. Guf, det er længe siden. Saucen hang dejligt ved og jeg var i den 7. himmel. Men jeg betalte straffen om natten. For ja, de giver luft i maven. Men heldigvis er det jo til at leve med:-)
Smørstegte jordskokker
1 kg. Jordskokker
Smør
Hvidløg
Salt
Timian
Pynt – Basilikum
Rens jordskokkerne grundigt med en børste. Skær dem i tern. Steg dem i smørret på panden. Tilsæt hvidløg, timian og salt. De skal stege ca. 15, hvis man gerne vil have dem helt gennemstegte. Ellers hold øje med dem.