Spørgsmål til Diætisten – Hvordan hjælper jeg min mand med at tabe sig?

Dette spørgsmål drejer sig ikke direkte om PCO. Men jeg har valgt at tage det med, da mange af os lever som familier og det her med kosten jo påvirker hele familien. Her i huset er netop det også lidt svært. Når vi spiser 100% min kost, så taber jeg mig, men min mand tager på – så det er lidt af en udfordring 🙂

Måske vi også kan lære lidt om motivation 🙂

 

 

diætisthuset

 

Hej
Jeg har et spørgsmål angående min mands vægt. Da jeg mødte ham vejede han ca. 95 kilo i dag ca. 115 hvilket er lidt for meget selvom han er 194 cm høj.
Han har prøvet diverse slankekure specielt 5:2 kuren og taber sig også til at starte med men efter ca. 14 dage mister han motivation og spiser hvad det passer ham igen. Det skal også siges vi er gode til at hygge, men nok ikke mere end andre?
Jeg ved det går ham meget på at han ikke kan tabe sig og jeg købte endda et tandemspring til ham sidste år for at motivere ham, da man max må veje 95 kilo for at anvende det vidste han at han havde et mål, men ikke det hjalp og gaven er stadig ikke brugt.
Mit spørsmål til dig er hvad der skal til for at fastholde en type som er har massere af gå på mod til at starte med, men giver hurtigt op pga. Han er glad for mad.
Er der nogle ting jeg kan gøre for at vedholde ham til vægttabet?
På forhånd tak
Mvh. Line

————————————————————————————————————————–

 

Hej Line

Tak for dit spørgsmål – selvom jeg ikke kan give dig et endegyldigt svar her.

Din mand bør måske selv kontakte en diætist og på eget initiativ indgå et samarbejde med et andet menneske omkring vægttabet. En diætist kan beregne hvor meget han må spise hver dag -til de enkelte måltider og mellemmåltider samt hvor meget han skal motionere dagligt.

Det er oftest lettere at beholde motivationen, når en anden følger op på udviklingen med forholdsvis korte intervaller á 1-2 måneders varighed. Derudover kan en diætist ændre planen undervejs, hvis der sker store forandringer i livet som gør at fx måltidsmønstret må ændres – eller motionen må nedsættes eller kan sættes op.

Motion er et andet vigtigt parameter ved store vægttab (over 10 kg). Fælles for de store vægttab jeg har fulgt min praksis er at de har motioneret 1-2 timer 6-7 dage om ugen igennem hele vægttabet. Det har især haft positiv betydning for tempoet på vægttabet – hvilket også styrker motivationen. Derudover betyder den store mængde motion at det mestendels er fedt der tabes og muskelmassen bevares. Denne fordeling øger i sidste ende hvileforbrændingen i forhold til vægten og det bliver altså lettere at bevare vægttabet efterfølgende.

Når fokus er på flere områder – her både motion og sundere/mindre mad, er chancen for en ægte livsstilsændring større. Måske er der flere områder i dit mands liv, som skal kigges efter i sømmene: får han sovet nok? er han stresset?

Du kan evt. foreslå din mand at starte hos en diætist – måske give ham et forløb i julegave. Du kan desuden hjælpe ham med at komme igang med mere motion, ved at motionere sammen med ham Smil.

Jeg håber du får held med at hjælpe din mand med at tabe sig – uanset hvad han vejer, må han da være lykkelig over at have en kæreste som dig!

Med venlig hilsen

Trine Klindt

Trine Klindt er kliniske diætist og arbejder hos Diætisthuset. Har du et spørgsmål til hende her i brevkassen, så kan du sende dit spørgsmål på nrebdahl2@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *