Spørgsmål til diætisten – Hvordan taber jeg mig på mit højskoleophold?

Udfordringerne er store når man ikke selv kan bestemme sin kost og i det hele taget laver om på sin hverdag. En læser er startet på en højskole og har svært ved at finde melodien 🙂

diætisthuset

Hej.

Jeg er en pige på 23 år som altid har dyrket meget motion.  Men pt. er jeg starter på højskole,  hvor jeg synes at der er vildt meget forkert brød  og har taget 4 kg på i løbet af 5 uger. Hvorfor?  Har godt nok spist brød og lidt kage, men har også dyrket motion.  Før hen kunne jeg  spise alt uden at tage på.  Men nu hvis jeg spiser bolle eller smør, har jeg bare taget 1 kg på, plus jeg har  ingen energi og synes ikke der er tid til at træne på højskole.  Løber  meget men taber mig ikke.  Men dog ikke løbet i 4 dage nu. Hvad Gør jeg  forkert og hvordan kan jeg  få  energi  tilbage og tabe mig 5 kg?

Hej Pige

Tak for dit spørgsmål.

Jeg noterer at du ikke synes du har tid til motion på Højskolen – hvilket betyder, at du nok dyrker mindre motion end du gerne ville og har gjort. Derfor falder din forbrænding og du skal indtage færre kalorier for ikke at tage på.

Det kan dog værre svært at nedsætte sit indtag på en højskole, hvor der er buffet til mange måltider og ofte også fristelser ind i mellem måltiderne – som fx en bolle med smør, som du ellers ikke spiser meget af.

Derfor er det ikke underligt, at du tager på – heller ikke i det tempo.

Jeg ved ikke hvor høj du er, hvad du vejer og hvor meget du bevæger dig/motionerer dagligt, og kan derfor ikke fortælle præcis hvor mange kalorier du kan indtage dagligt for at tabe dig x antal gram pr. uge. Som udgangspunkt vil jeg dog anbefale dig at motionere minimum 1 time + gå minimum 10.000 skridt daglig samt holde dig under 1500 kcal dagligt. Grænserne for motion er lidt højere fordi du har PCO.

Du kan evt. bruge en kalorieberegner som “Madlog” for at holde styr på dit kalorieindtag. Fordi du skal tabe dig og samtidig har PCO bør E% fra protein være lidt højere end anbefalet (20-25 E%) og kulhydrat lidt mindre (45-55 E%). E% fra fedt vil dermed udgøre ca. 25-35 E%.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig et godt højskoleophold.

 

Med venlig hilsen

Trine Klindt

Trine Klindt er kliniske diætist og arbejder hos Diætisthuset. Har du et spørgsmål til hende her i brevkassen, så kan du sende dit spørgsmål på nrebdahl2@gmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *