Spørgsmål til Diætisten – Er der videnskabeligt belæg for KISS og LCHF?

En læser spørge her Diætisten om der ikke er noget videnskabeligt belæg for KISS og LCHF kosten til os PCOpiger. Læs det overraskende svar.2

Hej Trine

Håber du har mulighed for at svare på mit spørgsmål

Der er i øjeblikket en stor debat i gang omkring at PCOforeningen anbefaler os PCOpiger at spise efter Fødevarestyrelsens almindelige vægttabskost. Det er jo også de anbefalinger I giver – sådan normalt, som jeg forstår det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om der virkelig ikke er noget videnskabeligt belæg for at anbefale f.eks KISSkosten eller LCHF? Det er nemlig kommet bag på mig og har fået mig til at tænke gevaldigt over hvad jeg selv skal spise.

Hilsen Lotte

Hej Lotte
Tak for det spørgsmål.

Der findes kun én undersøgelse af KISS kostens effekt på PCOS og den er lavet af Bjarne Stigsby. Alle artikler om denne kostform er ligeledes skrevet af ham. Desværre var forsøget ikke af særlig klinisk værdi, da det kun omfattede få forsøgsdeltagerer og ikke var dobbeltblindet.

Der findes ingen klinisk kontrollerede forsøg lavet med formål at dokumenterer LCHF kostens betydning for PCO.
Den viden vi har omkring kostens betydning for PCOS tager udgangspunkt i det vi ved der sker i kroppen, når du har PCO eller PCOS, samt de kliniske tegn hos den enkelte. Det minder meget om det der sker i kroppen hos mennesker med Type 2 diabetes. Derfor læner de kliniske retningslinjer for diætbehandling af PCOS sig også op af de anbefalinger der ligger for Type 2 diabetes. Der er heldigvis lavet mere klinisk forskning på dette område.

Overordnet gælder det om at holde sig normalvægtig og dyrke en del motion. Selv PCOS piger som er normalvægtuge vil dog have glæde af at tabe det mavefadt de evt. måtte have.

Er du overvægtig vil en kaloriereduceret diæt give dig et vægttab, uanset hvordan det er skruet sammen.
En diætist kan hjælpe dig med at lave en kaloriereduceret diæt som mætter dig og mindsker din sukkertrang. Derudover vil en diætist altid sørge for at diæten dækker dit behov for protein, fedt og kostfibre samt dit vitamin- og mineral behov.
En personlig træner kan hjælpe dig med at få sammensat et motions program der passer til dig og din hverdag.
Jeg håber det var svar nok – ellers må du skrive igen 🙂

Hilsen Trine

Trine Klindt er kliniske diætist og arbejder hos Diætisthuset. Har du et spørgsmål til hende her i brevkassen, så kan du sende dit spørgsmål på nrebdahl2@gmail.dk

diætisthuset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *