
Sprøde kålchips
Dette måtte bare afprøves, da jeg så en kæmpe pose grønkål:-) Jeg har det sidste års tid haft kigget en del på opskrifterne på de forskellige blogs. Der er rigtig mange der laver de her kålchips. Og det forstår jeg efter at have smagt dem:-)
De smager godt nok godt og selv ungerne spiste dem (selvom de var grønne). Chipsene bliver fuldstændig sprøde og lækre. I må virkelig prøve dem. Jeg vil så udforske lidt med nogle krydderier på. Men det skal I nok høre nærmere om:-)
Sprøde kålchips
1/2 pose frisk grønkål
1/2 dl. olie
salt
Rens grønkålen godt (det er ikke sjovt at få jord i munden). Skræ de tykke stilke af. Bland kål, olie og salt i en skål. Vend det godt rundt. Læg kålchipsene på en bageplade med bagepapir. Bag dem i en 150 grader varm ovn i ca. 20 minutter. Vend dem undervejs, hvis de bliver mørke. Hold øje med dem.