Suya, en opskrift fra Nigeria – af Anne Knudsen.

Endnu en dejlig opskrift fra min faste læser – Anne Knudsen. Denne gang en meget spændende opskrift fra Nigeria. Retten minder Anne den skønne rejse til Nigerie, hvor hun sammen med sin mand, mødte deres søn for første gang:-) Hver gang de spiser Suya, mindes de den fantastiske rejse. Og jeg kender de følelser:-)

Jeg kendte ikke til Suya og må indrømme at jeg slog det op;-) Her er hvad jeg fandt på Wikipedia: “is a shish kebab like food popular in West Africa, originally from the Hausa people of northern Nigeria and Niger. A part of Nigerian cuisine, Suya is generally made with skewered beef, fish, or chicken often served with ground pepper and onions. Suya has proved to be an extremely popular evening snack sold by many roadside vendors and restaurants”.

Det lyder meget spændende. Og passer perfekt til en stor grillfest. Mon det bliver vejr til det i år? Ellers kan man måske grille ude og spise inde:-)

Suya-opskrift
(ca 50 spyd)

200 g Cayennepeber
60 g Paprika
40 g Hvidløgspulver
40 g Løgpulver
40 g Salt
100 g Ingefær
500 g Peanuts usaltede og uristede
4 kg Kød
150 ml Rapsolie

De usaltede og uristede peanuts blendets helt fint og blandes med ca halvdelen af krydderiet – det gemmes til næste dag. Ca 4 kg kød skæres ud i små stykker og blandes med 150 ml rapsolie og halvdelen af krydderiet uden nødderne (en fjerdedel af den samlede mængde (den anden halvdel sættes på bordet i en skål, så man kan tage mere direkte på sin egen mad ved servering)). Kødet ligges i poser og marineres natten over i køleskab. Næste dag paneres det marinerede kød i blandingen af krydderrier og nødder og sættes derefter på spyd. Det kan derefter grilles på en gril eller i ovnen. Det serveres med løgringe (rødløg) og MINDST en KOLD Star (Nigeriansk øl – og ikke særlig PCO-venlig).
Mængden af cayennepeber og paprika kan justeres op og ned for at finde den styrke man ønsker. Personligt kan jeg også godt lide dobbelt op af ingefær.

.

1 thought on “Suya, en opskrift fra Nigeria – af Anne Knudsen.

  1. Har prøvet denne opskrift i weekenden, og blev bestemt ikke skuffet..Nøøj hvor en smag -det er lige den ny grill-favorit herhjemme! Perfekt til “kebab” i et fuldkornswrap, med skyr-tzaziki og salat til…
    Jeg lavede den skaleret ned til 1kg (kalve) kød for vi var kun 3…og havde en del til overs…
    Marinaden er meget meget lækker, vi kunne ikke få plads til alt kødet på de 4 spyd jeg havde så jeg kom resten i en gryde og brunede det i lidt olie. Kom 1 dl mælk ved og et drys garam masala …vupti velsmagende indisk-agtig gryderet…mmm! Marinaden vil også være rigtig god til kylling…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *