Svinemørbrad med urter og parmaskinke

 

Denne skønne velsmagende ret fik vi jo nytårsaften. Det var flot at præsenterer og gæsterne roste den. Man kan evt. lette retten lidt (hvis man ønsker det), ved at udskifte piskefløde med milda. Men det bruger vi jo ikke mere her i huset;-) Og når jeg engang imellem laver så lækker mad, så får den altså hele armen;-) Jeg havde potionsanrettet og havde sat lidt ekstra på bordet. Må dog indrømme at de mange forretter gjorde at folk næsten ikke kunne spise op;-)

Svinemørbrad med urter og parmaskinke, portvinssauce og bagt mos.
-6 personer

2 Svinemørbrad (900g)
2 stor håndfuld urter
2 fed hvidløg
1 tsk. salt
peber
10 skiver parmaskinke.

Bagt mos:
1 blomkål (500 g)
300 g. frost rosenkål
25 g. smør
2 æggeblommer
salt og peber

1/2 liter piskefløde
½-1 dl. portvin
salt og peber
1 svineboulion terning
evt. lidt maizena.

Mosen: Kog blomkål og rosenkål helt møre. Hæld vandet fra og damp dem tørre. Mos det med en stavblender. Tilsæt smør og æggeblommer, salt og peber. Kom mosen i små potionsforme (husk at smørre dem). Bag dem i en 180 grader varm ovn i ca. 45 minutter.

Mørbrad: Start med at skære senerne af mørbraden. Fin hak urterne og hvidløgene (evt i en morter) og rør det med salt og peber. Læg 5 skiver parmaskinke på et spækbrædt, så de lige overlapper hinanden. Smør urteblandingen på. Læg en mørbad på og fold parmaskinken rundt om mørbraden. Gentag med den anden mørbrad. Læg dem i et ovnfast fad og steg dem i en 180 gader varm ovn i ca. 40 minutter. Tag dem ud og lad dem hvile lidt inden de skal spises.

Sauce: Hæld portvinen på en varm pande og lad den dampe lidt af. Tilsæt piskefløden, samt saften fra mørbraden. Smag til med boulion, salt og peber. Lad saucen koge ind til den er tyk og cremet. Tilsæt lidt kulør. Du kan her evt. jævne med lidt maizena, hvis ud kan vil det.

Engergiberegning pr. person: 606 kcal. 396 g, 28% protein, 64 % fedt (18% mufa), 8% kulhydrat (11 g.), 1% alkohol

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *