To nye sødestoffer fra Frk. Skrump.

Frk. Skrump har fået to nye sødestoffer i deres netbutik. Specielt er jeg glad for det nye SuperSød, da det er det samme som Sukrin, bare billigere. Og yderligere er SuperSød i en lille spand, som er meget nemmere at have stående i køkkenskabet end en pose. Det gælder iøvrigt for begge produkter, at de er i den praktiske emballage. Se de to opskrifter nederest.

BageSød er helt fint i det. Næsten som flourmelis.

Jeg synes det er dejligt at der kommer nye sødestoffer til. Eller når der bliver tænkt i at gøre det billigere for os. Jeg kan jo ikke tåle kunstige sødestoffer. Så at kunne købe SuperSød/Sukrin billigere er skønt:-)

Begge produkter kan du finde her i Frk. Skrumps netbutik http://frkskrump.dk/shop/

SuperSød fra Frk. Skrump en erstatning til Sukrin og Multisød

Nettoindhold: 500 g. Koster 75,00 kr.

Frk. Skrumps SuperSød er ideelt, når du er på skrump. Det smager sødt og knasende, men indeholder ingen kalorier. Brug det når du bager, laver mad eller desserter.

SuperSød giver ingen stigning i blodsukkeret. I modsætning til mange andre sødestoffer optages SuperSød allerede i tyndtarmen og giver derfor ikke samme tendens til luft i maven, som andre sødestoffer kan have. 
SuperSød har evnen til at karamellisere. 

Du kan lave brændte mandler ved at riste mandlerne på en tør pande. Når mandlerne har taget lidt farve, hældes sukrin over, hvorefter det smelter. Rør rundt og placer mandlerne på en kold tallerken. Skyld panden under den kolde hane. 

  Ingredienser: Erythritol

.

BageSød fra Frk Skrump – Erstatter Perfect fit men er noget billigere

Nettovægt: 900 g. Koster 65,00 kr.

Med Frk. Skrumps BageSød kan du bage lækre skrumpekager og lave dejlige desserter. Faktisk er der 90% færre kalorier i Frk. Skrumps BageSød end i traditionelt sukker, og det erstatter samtidig op til 50% af fedtet.

Vigtigt ved brug af Frk.Skrumps BageSød: Bland altid alle tørre og våde ingredienser sammen i hver sin skål – og først tilsidst kan de blandes sammen. Ellers klumper BageSød nemlig.

Doseringsvejledning: 
100 g sukker = 60-75 g BageSød. 
1 dl sukker = ¾ dl BageSød. 
Erstatter op til 50 % af fedtstoffet.
F.eks. ændres en opskrift med 100 g sukker og 100 g margarine til 60-75 g BageSød og 50 g margarine.

 
 
Fladmave Muffins med Chokolade 
 (8 stk.) 
60 g hasselnødder 
1 dl SuperSød 
2 æg 
½ tsk. vaniljepulver 
½ tsk. kanel 
40 g kokosmel 
30 g skummetmælkspulver 
50 g rugmel 
1 tsk. bagepulver 
30 g macadamianødolie el. rapsolie 
2 tsk. flydende sødemiddel (kan undlades)
40 g sukkerfri chokolade (mørk eller hvid)
   
1. Blend hasselnødderne til hasselnøddemel i en kaffekværn. 
2. Pisk æg og SuperSød sammen i nogle minutter. 
3. Bland vaniljepulver, kanel, kokosmel, skummet- 
     mælkspulver, rugmel, bagepulver og hasselnøddemel i en skål. 
4. Rør olie med flydende sødemiddel i æggemassen og vend mel- 
     blandingen i bagefter. 
5. Hak chokoladen og nødderne og vend dem i dejen. 
6. Fordel dejen i 8 muffinsforme og drys en smule kokos på toppen. 
7. Bages i ovnen i 15 min. ved 200°C. 
        200 Kcal pr. stk.   
 
 
 
Brownies 
16 stk. 

Ingredienser:
2 æg
120 g BageSød
1 dl macadamia- el. rapsolie
1 tsk ren vanilje
100 g mandelflager el. mandelmel
40 g kakao
½ tsk bagepulver
75 g Cavalier Dark Moka
1 dl friskbrygget Celestial choko-caramel chaite
Nøddetopping:
70 g mandelflager
25 g usaltede pistacienødder
eller:
70 g sukrinmelis
1 spsk kakaoprocent
50 g mandelflager
 
Fremgangsmåde:
Blend mandelflagerne fint. Tilsæt mørk chokolade og blend igen.
Hæld blandingen over i en skål og tilsæt BageSød kakao, bagepulver og vanilje og rør grundigt.
Tilsæt derefter æg, chaite og rapsolie og rør forsigtigt dejen igennem.
Hæld dejen i en lille kageform beklædt med bagepapir.
Bages ved 160 grader i 20-25 min.
Variation 1: drys mandelflager og usaltede pistacienødder ud på over kagen efter 5 min. i ovnen.
Variation: 2: Lad kagen køle af. Rør en glasur af sukrinmelis, 3 spsk vand og kakao og fordel den på kagen. Drys med mandelflager.

150 kcal pr. stk.

.

4 thoughts on “To nye sødestoffer fra Frk. Skrump.

  1. Så mangler vi bare ISIS og producenten af sukrin kommer ind i kampen, så vi kan få en priskrig. Produkterne er stadig meget dyre, så der burde være mulighed for yderligere prisnedsættelser.

  2. Ja lad oss håbe på yderligere priskrig :)… men tænker at Supersød ikke er billigere end Multisød, er der ikke 250 g i den pakke til 28,-? Og godt nok er Bagesød billigere end perfect fit (hvis det ikke er på tilbud), men man skal jo så betale for transport… så de store fremskridt på prismarked er det jo ikke just, men det er dejligt at der stadig sker noget og at de forsøger at udvikle flere og flere produkter, og måske endda mere naturlige produkter 🙂 så det måske på et tidspunkt kan blive noget billigere… for der er da godt nok bare prisforskel så det batter på sukker og sukkererstatninger…

  3. lad os endelig få noget priskrig på sukrin. Efter jeg har fået øjene op for sukring har vi aldrig Perfect fit mere, syntes simpelthen det smager lidt for kunstigt, hvorimod Sukrin smager “rigtigt” Glæder mig til at smage de 2 nye varianter. en krone sparet er jo som bekendt en krone tjent !*S*

  4. Nu var indlægget ment som information om at der er kommet to nye produkter på marked. Hvilket jeg synes er fantastisk.

    Måske afhænger prisen meget af hvor man køber sine sødestoffer. Sukrin giver jeg normalt 89 kr. på 500 g. Multisød kan jeg kun finde 2x 200 g (altså 400g) til 89 kr. Så synes det er billigere. Men det er rigtigt – sukkererstatningerne burde være langt billigere. Synes vi er hårdt spændt for i forvejen, mht. bygmel osv. Og alle de grøntsager (kartofler eller pasta er nu engang billiger). Man burde kunne få tilskud til sin kost som PCOpige. Måske skulle vi til at kæmpe for det;-)

Skriv et svar til Anita Kristensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *