Uge 12 på min rejse – PCOPOWER så det basker;-)
Jeg er så stolt og føler mig så stærk. Hold da så op, hvor har jeg været god i denne uge;-)
Vægt: -0,5 kg
Talje: Det samme.
I denne uge må jeg indrømme at jeg er ufattelig stolt. Jeg har været i sommerhus med hele familien, farmor og farfar. Det har været svært og fyldt med udfordringer. Men jeg har stået imod og har været så fyldt med PCOpower.
Udfordringen har været, at vi ikke har kunne lave aftensmad i huset. Svigermor havde en brækket hånd og jeg kan ikke lave mad andre steder (har bakterieforbi). Og ingen af mændende tog udfordringen op;-) De første dag gik ok, da jeg havde lavet 2 kg frikadeller og havde taget stegte grøntsager med. Så der klarede jeg mig fint. Dog flød huset med lækre småkager, chips og andre lækkerier. Især en pose Kims skruer var ved at tage livet af mig;-) Men jeg har stået imod:-)
Efter et par dage slap maden op, som jeg havde med hjemmefra. De andre skulle have grillmad. Jeg fik to burgerbøffer og bacon fra grillen. Dertil fik jeg agurk og tomat. Det var faktisk lækkert. Resten af dagene har de andre spist rugbrødsmadder og jeg har spist kyllingfilet med salat (købte en pose færdig mix). Fik så også færdigkøbt humus til. Og et par dage en tortillas. Det gik fint. Til frokost har jeg væltet mig i pålæg – 4 skiver hamburgryg på 1/2 skive rugbrød osv. Mine svigerforældre har nok tænkt deres, men har været så søde på det område:-)
Det har været absolut fantastisk at være væk i nogle dage. Jeg har virkelig haft brug for det. Hver dag har vi gået lange tur, nydt havet, bølgerne, vinden, kaste sten i vandet, kastanjer, fugle, drager, spil og bare det at være sammen. Internettet fungerede meget dårligt i huset og det var næsten umuligt at komme på. Så jeg har haft næsten 100% computerfri. Hvilket har været så skønt.
Du kan læse mere i min dagbog på www.pconet.dk
Undskyld, men jeg synes ikke, at det lyder hensynsfuldt overfor dig, hvis huset flyder med lækkerier som småkager du ikke må/kan/bør spise uden at du bliver syg.
Og det er da fantastisk at du har tabt dig.
Det er jo heller ikke godt for andre at spise chips og småkager i store mængder.
Slet ikke børn.
Jeg sidder lidt måbende, for man kunne jo have taget hensyn og medbragt lækre ting, som er ok for dig. Og for alle andre, især børnene….
Hvor sjovt – jeg har slet ikke set det på den måde, Nina. Jeg synes alle skal spise som de vil. Min mand har støttet mig, så det ikke blev købt flødeskumskager, bagerbrød osv. Det er jeg glad for. Men jeg kan jo ikke nægte andre at spise det de vil.
Mine børn får som regel lov til at hyggespise lidt når det er ferie og tager ikke skade at lidt chips med farmor og farfar:-)
Det er jo de færreste mennesker der synes at nødder og mørkchokolade er hyggemad;-) Faktisk er mine svigerforældre jo af en årgang hvor man spiser nødder til jul og mørk chokolade er noget man putter i kager;-)
For mig har det slet ikke været negativt, men tvært imod en kæmpe fantastisk oplevelse at opleve hvor stærk jeg er blevet:-)
Jamen jeg er enig i at alle må spise, som de har lyst til.
Og det er super-godt at du modstod og oplevede det positivt.
Men hvis man kæmper for ikke at spise for meget af de forkerte ting, synes jeg ikke, at andre skal lade de farlige madvarer ligge lige foran næsen på folk.
Dette reagerede jeg på: citat: “Dog flød huset med lækre småkager, chips og andre lækkerier.”
Man kan jo lægge det ude af syne eller være hensynsfuld på andre måder.
Vi ville jo ikke lade øl og vin stå foran en, som kæmper for at holde sit alkoholforbrug nede, eller en eks-ryger som har svært ved at modstå vil man jo ikke ryge lige foran eller lægge sine cigaretter lige foran.
Du har ret, Nina. Jeg forventer bare ikke at andre tager den slags hensyn:-) Jeg er nu sikker på at de havde gjort det hvis jeg havde bedt om det. Mine svigerforældre er jordens sødeste mennesker:-)
Ej hvor er du sej! jeg syns virkelig det er godt klaret, det er altid svært når man bliver taget ud af sin komfort zone! syns virkelig det er godt klaret!
Jo folk skal blive bedre til at tage hensyn, men hvis du er lidt som mig så vil jeg ikke pådutte nogle folk at spise som mig hvis de ikke vil,så jo det gør det sværer for dig, men også stærker og mere stolt!
Jeg syns det er virkelig godt klaret!
Flot klaret.
og nej.. hele verden kan ikke droppe at spise slik etc. fordi vi pcoér ikke kan, så det handler om at knække koden og ikke blive fristet selvom fristelserne er alle vegne :0) – og istedet ha alternativer.. Thumbs up!!
Godt gået Nina og ja jeg er enig i at andre ikke skal tage hensyn. Jeg tager jo heller ikke hensyn herhjemme og serverer fx ikke opbagt sovs med kartofler og kager bagt på hvedemel. Og derfor synes jeg heller ikke andre skal tage hensyn – selvom jeg selvfølgelig sætter pris på det hvis de gør det 🙂
Hilsen Karina der skal hjem til svigermor som er sød men ikke laver særlig pcovenlig mad 😉
Jeg har indtryk af, at jeg er blevet misforstået.
Mit indlæg var ment som en støtte til Nina. Nina har det tydeligvis svært med at tabe sig, kan man se hvis man læser tilbage i gamle indlæg. Jeg har oplevet på egen krop, hvor svært det er at tabe sig, når der hele tiden er mad i omgivelserne, som man bliver fristet af. Da jeg blev bedre til at bede om hensyn og bedre til at holde fristelserne ude af syne, gik det pludselig let at tabe 25 kg.
Jeg synes, at der er forskel på hverdagen og en periode, hvor man kæmper hårdt med både at tabe sig og med manglende velvære pga. stress-symptomer. Når man kæmper med at tabe sig kan fristelser virke endnu værre. Hos nogle mennesker kan duften af lækkerier øge insulinproduktionen!!!!
Jeg har ikke skrevet, at andre skal holde op med at spise slik, småkager og lignende. Jeg mente, at andre ikke tager skade af at spare på slik, småkager og chips, mens man er i nærheden.
Mennesker er forskellige – personligt har jeg det fint med at være hensynsfuld. Når jeg har gæster, som f.eks. er vegetarer, har cøliaki, har kolesterol-problemer, sukkersyge eller lignende, tager jeg hensyn. Også hvis gæster har fortalt, at de er på slankekur, tager jeg hensyn.
Hvis man har børn i skolealderen vil man (ligesom jeg) opleve et stigende antal børn med disse lidelser, og ærligt talt synes jeg, at det er synd, hvis der ikke tages hensyn.