
Varme hveder til Store Bededag
På fredag er det Store bededag og mange har en tradition med at spise varme hveder. Måske ikke lige en tradition der er super god for os med PCO, da hveder selvfølgelig er lavet af hvede 😉 Men jeg har gennem årene lavet flere udgaver af hveder, som fint kan erstatte den klassiske udgave. Så fortvivl ikke 😉
Selvfølgelig bliver disse hveder udgaver ikke som dem du køber. Men jeg synes faktisk at de bliver ok og giver en god fornemmelse af brød, der smager af hveder 🙂 Om ikke andet vil man have det meget bedre efter disse udgaver, end efter de normale 😉 Kan lige forstille mig at spise 2 rigtige hveder. Det vil helt sikkert gøre mig oppustet, give ondt i maven osv. Så jeg styrer uden om dem igen i år 😉
Der er tre forskellige opskrifter, så der er lidt forskelligt at vælge imellem 🙂
LCHF hvedeknopper 4 æg 1 æg til pensling Pisk æggene tykke. Tilsæt mælk, fiberhusk, Philadelphia ost, bagepulver, salt og sukrin. Pisk det godt. Tilsæt derefter mandelmel, kokosmel, smeltet smør, og kerner. Pisk det godt sammen og lad dejen hvile i 10 minutter. Afsæt 9 skefulde dej på 1 bageplade med bagepapir. Form dem firkantet med en våd ske. Pensl bollerne med et sammenpisket æg. Bag bollerne i en 220 (varmluft 180 grader) ovn i ca. 10 minutter. Tip: Bag bollerne i et ovnfast fad. Så hæver de opad og ikke som mine udad;-) Serveres lune med dejligt smør på.
100 g. Philadelphia ost
2 spsk. FiberHusk
1 dl. mandelmel (dehydret fra Funktionel mad)
2 dl. mælk
2 tsk. bagepulver – med top
1 tsk. salt 1 spsk. Sukrin+
100 g. smør
1 dl. kokosfibre
1 dl. solsikkekerne (malet fint til mel)
1-1½ kardemomme (alt efter hvor stærke du vil have dem)
Hveder a la PCO 3 æg Pisk æg og sukrin til en cremet luftig masse. Tilsæt fiberhusk, salt, olie, bagepulver og kardemomme. Der efter mælk, hvid hvede og mandelmel. Pisk det godt sammen. Hæld det i 8 smurte muffins forme og bag dem i en 180 grader varm ovn i 10-15 minutter.
1 spsk. Sukrin
2 spsk FiberHusk
1/2 dl mælk
1 spks. olie (jeg brugte rapsolie)
2 tsk. bagepulver
1 tsk. kardemomme
2 dl. mandler (malet til fint mel)
1 dl. hvid hvede
lidt salt
Grove hveder 100 g. smeltet smør 1 æg til at pensle med. Hæld smør i en gryde og smelt det. Tilsæt mælken og lun det. Det må ikke blive mere end håndvarmt. Hæld det i en skål. Udblød gæren heri. Tilsæt æg, fiberhusk, salt, sukrin og kardemomme. Rør det godt igennem. Tilsæt nøddemelet og dernæst hvid hvede lidt af gangen. Dejen skal kunne formes men skal stadigvæk være klæbrig. Dejen suger meget væske i hæve tiden. Lad dejen hæve et lunt sted i 1-2 timer. Form ca. 12 boller. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bollerne skal ligge tæt. Lad dem hæve et lunt sted 2 timer. Pensl bollerne med et sammenpisket æg. Bag bollerne i en 220 grader varm ovn i ca. 10 minutter. Tip. Har du problemer med at forme bollerne, så kan du bruge en ske, som du dypper i koldt vand
4 dl mælk
50 g gær
1 æg
2 spsk. FiberHusk
1/2 tsk. salt
2 tsk. Sukrin eller andet sødestof
2 tsk. kardemomme
100 g. Hasselnøddemel – købt http://www.lowcarb.rawfoodshop.se/bakning-c-148-142/hasselnotsmjol-p-186.html
500 g. ca. hvid hvede