“Velkommen til voksenlivet: Du har PCO” afsnit 1
Følg Anne´s jagt på en normal cyklus. En ikke helt nem livsstilsændring, når hverken overvægt, skægvækst eller barnløshed skubber bag på.
___________________________________________________________________
“Velkommen til voksenlivet: Du har PCO” – afsnit 1
Jeg havde endelig fået en tid ved en gynækolog.
Min egen læge kunne ikke forklare, hvorfor mine menstruationer ikke ville komme regelmæssigt. I starten af puberteten var jeg den mest udviklede af pigerne i klassen. De andre troede nok, jeg havde haft min menstruation længe, men sandheden var, at den slet ikke var kommet, og jeg fik den først som 14-årig, og det var sent, huskede jeg.
Og aldrig var den regelmæssig. Det første stykke tid skød jeg det hen. Det var jo helt nyt med menstruationer, og efter noget tid ville de nok stabilisere sig. Så kom to år på efterskole, og nu fik det tætte samvær med veninderne skylden for, at regelmæssigheden udeblev.
Først da jeg flyttede hjem igen og startede på handelsgymnasiet blev jeg mere og mere sikker på, at noget var galt. Og nu havde jeg tid hos en gynækolog. På min 18 års fødselsdag. Velkommen til voksenlivet. Jeg havde PCO.
Min mor stod og græd ude i køkkenet, kan jeg huske. Min moster har nemlig også PCO, og hendes syv år lange kamp for at få et barn var helt sikkert det eneste, min mor kunne tænke på. Selv forstod jeg nok ikke, hvad det egentlig betød. Måske var jeg bare lettet over, der nu var en forklaring på, at jeg kun havde tre menstruationer om året.
Blodprøver viste derpå, at min PCO ikke er forårsaget af for meget mandligt kønshormon, jeg har aldrig døjet med uønsket hårvækst eller svær akne. Jeg var heller ikke overvægtig. Og jeg kom på p-piller for at stabilisere min cyklus.
Nu er jeg lige blevet 25 år og for alvor begyndt at tænke over den ”gave” jeg fik til min 18 års fødselsdag. Jeg er blevet gift med en mand, jeg ønsker at få børn med en dag, og jeg er nu ramt af at have meget svært ved at tabe mig. PCO fylder nu i mine tanker.
Sidste forår fik jeg igen kontakt til en gynækolog, fordi jeg fik konstateret celleforandringer. Det var logisk at spørge ind til alle de spørgsmål om PCO, der vandrede i mit hoved: Kan vi få børn? På den gammeldags måde? Kan min PCO være blevet bedre efter syv år på p-piller? Skal jeg ukritisk fortsætte på p-piller, eller kan jeg ligeså godt stoppe, hvis der alligevel er minimal chance for at blive gravid?
Min gynækolog kiggede på min mand og jeg og konstaterede, at vi så sunde og raske ud, ikke overvægtige og ikke-rygere. ”Jeg kan ikke se, hvorfor I ikke skulle kunne få børn på den naturlige måde,” sagde hun. Hvis blot mine egne spekulationer kunne ende der. Min mosters historie spøger i min baghoved. Syv års kamp for et barn! Og hun havde endda mere regelmæssig menstruation end jeg, ligesom hun også var slank og sund.
Nu er jeg stoppet på p-piller. Tidspunktet er velvalgt, fordi vi alligevel bruger kondom, indtil jeg har fået mine HPV-indsprøjtninger og er helt beskyttet mod virussen, der forårsagede celleforandringerne. I dag skulle jeg faktisk have haft en menstruation. Ja, hvis altså min krop havde været normalt og med en cyklus på 28 dage. Det ser ikke sådan ud. Og jeg havde egentlig heller ikke forventet det. Det bliver spændende at se, om jeg stadig kun er på 3-4 menstruationer om året. Jeg har planlagt, hvad der så skal ske. Men det skriver jeg mere om næste gang.
-Anne
Puha, første del af din fortælling, minder rigtig meget om min pubertet 🙂 Jeg vil bare sige at jeg føler med dig, er jo selv igennem det hele (udover celleforandringerne) og jeg tror vi to kan finde rigtigt meget støtte i hinandens blog-hirstorier 🙂
Tak fordi du deler. Jeg var godt nok noget ældre da jeg fik den “spændende” nyhed, men jeg frygter nu at min datter har det. Det her hjælper mig meget i hvordan jeg skal og ikke skal fortælle hende det.
Held og lykke i den cyklus jagt;)
Kære Anne. Jeg kan også nikke genkendende til rigtig meget af det, du skriver. Jeg blev også sat på p-piller med det samme jeg fik konstateret pco, men p-pillerne slog mig helt ud. Mit humør gik helt amok, jeg græd hver dag. Jeg endte med at stoppe på p-piller, og mit humør blev stabilt igen – hvilket man så bestemt ikke kan sige om min menstruation. Jeg begyndte herefter at spise pco-venligt, ikke 100% og hele tiden, men det langt det meste af tiden. Det er 2 år siden nu, min menstruation blev hyppigere og hyppigere og jeg har nu haft regelmæssig menstruation i et år. Det kan lade sig gøre, så bare klø på!! Varme tanker og held og lykke herfra. – Signe
Tak for responsen!
Bente: Det er synd for din datter. Og for dig! Personligt ville jeg gerne have vidst det før mit 18. leveår, at jeg havde PCO. Det var utroligt irriterende ikke at vide, hvornår der kom en blødning jf. svømning i skolen, skoleture osv. Du behøver jo ikke begynde at belemre hende med graviditet osv, men også det med kosten kan være rart at være opmærksom på – at hun er mere “nærtagende” overfor sukker og stivelse. Det er naturligvis helt op til dig, hvor meget du vil “sygeliggøre hende”.
Signe: Jeg har ikke haft en eneste bivirkning ved p-pillerne. Men det betyder ikke, jeg jo bare ukritisk vil fortsætte på dem, hvis jeg ikke behøver dem. Det lyder spændende, at din cyklus er blevet så normal. Hvad mener du, når du skriver, du spiser pco-venligt? For jeg har selv svært ved at vurdere, hvor meget jeg skal efterleve de mange regler.