
Wok med kalkun og Kormakarry
Kalkun kød har tendens til at være lidt tørt og kedeligt. Jeg spiser det faktisk ikke ofte;-) Men har fundet ud af at det smager fantastisk når det bliver marineret før tilberedning. Man kan lade kødet trække i marinaden så længe man har lyst. Det kræver selvfølgelig lidt planlægning, men er bestemt umagen værd:-)
Du kan sagtens tilsætte andre grøntsager efter behag, eller udskifte nogle af grøntsagerne. Ønsker du en federe version af retten kan du tilsætte olie når du marinere og bruge en del olie når du steger:-)
Wok med kalkun og Kormakarry
– 4 personer
800 g kalkun bryst
2 spsk. korma karry (fra glas)
500 g spidskål
2 porre
1 bakke champignons (250 g)
100 grønne bønner
1 gul peberfrugt
2 fed hvidløg
ingefær
salt og peber
1 spsk. olivenolie eller kokosolie til stegning
Skær kalkunbrystet i strimler og bland det med korma karry. Lad det trækket i 4-6 timer. Vend det under vejs. Steg kødet og tag det op af wokken. Rist champignons og bønner til bønnerne er møre. Tilsæt fintsnittet hvidløg og krydderierne. Tilsæt porre i skiver og giv det et par minutter. Tilsæt fint strimlet spidskål. Steg indtil kålen falder sammen. Tilsæt Peberfrugt og vend det lidt rundt. Læg alle grøntsagerne op i et fad og drys kalkunkødet over
Energiberegning pr. person
569 g, 343 kcal, 25% kulhydrat, 14% fedt, 61% protein.
1 thought on “Wok med kalkun og Kormakarry”