Her er 2. afsnit af Anne historie. Følg Anne´s jagt på en normal cyklus. En ikke helt nem livsstilsændring, når hverken overvægt, skægvækst eller barnløshed skubber bag på.

“Velkommen til voksenlivet: Du har PCO” – afsnit 2

Kartoffelmos-syndromet

Jeg er nu gået næsten to uger over i forhold til min menstruation. Det er lidt svært at forholde sig til, for egentlig havde jeg ikke forventet, den ville være normal, og slet ikke efter syv år på p-piller. Men omvendt havde jeg et lille håb.

Uanset hvad har ”æggeuret” allerede nu overskredet grænsen for den normale cyklus, der må være op til 35 dage. Og det er lidt underligt at konstatere, at jeg ”stadig ikke virker”. Måske efter syv år, hvor menstruationen grundet pillerne er kommet regelmæssigt, er det gået op for mig på ny, at jeg har denne tilstand.

Tanker om tiden og tilstanden
Jeg føler mig en smule fortabt og rådvild i forhold til, hvor jeg er på vej hen. Ikke bare fordi, vi ikke skal have børn lige nu. Men fordi, at det skal vi jo en dag.
Jeg tænker, om vi burde gå i gang nu, selvom tidspunktet er dårligt, og vi egentlig nyder hinanden uden børn. Tænker, at jeg måske om fire år tænker ’hvorfor startede jeg dog ikke den her kamp noget før’.

Og omvendt ved jeg jo ikke, om der reelt er en kamp. Min gynækologs kommentar om, at hun ikke kunne se, hvad der skulle være i vejen for, at det kom helt af sig selv. Måske det faktum, at jeg stort set aldrig har ægløsning, og nu kan jeg jo igen se beviset på det, har jeg slet skjult lyst til at råbe hende ind i hovedet.

Jeg var ved gynækologen for nogle uger siden i forbindelse med opfølgningen på mine celleforandringer. På vej ud ad døren fortalte jeg hende, jeg har besluttet mig for at begynde en PCO-livsstilsændring. Hun nikkede og sagde, det jo ikke kunne skade.

Mit elskede kartoffelmos
Ikke kunne skade? For mig virker det som det eneste rigtige. Frem for at være prisgivet hende og hendes metoder med hormoner og stik og ben op i bøjlerne og jeg ved ikke hvad. Jeg kan mærke, jeg har brug for, at jeg selv sætter mig for bordenden i det her projekt fertilitet. Selv tager ansvar for det allerede nu. Men det har krævet mange tanker at nå der til.

Bare sådan en banal ting som at jeg elsker kartoffelmos. Det er min livret faktisk. Det kan virke helt uoverskueligt lige nu, at min livret er gift for min krop.

Jeg har også svært ved at sætte mig ind i symptomerne. PCO-piger er tit trætte om eftermiddagen og med tendens til hovedpine. Ja tak! Men jeg har da altid troet alle andre også var trætte om eftermiddagen. Og havde overdrevne sukkerabstinenser. Jeg har svært ved at forestille mig hvilke ændringer, det giver i mit liv, at jeg omlægger min kost. For det er jo bare ting, jeg altid har levet med som et vilkår og ikke tænkt nærmere over.

Jeg er allerede startet lidt. Har droppet kartofler, ris, pasta, hvidt brød og skåret vældig ned på sukker, ligesom jeg har fulgt et online-kursus ved Netslank om PCO. Jeg har investeret i ”Spis dig gravid”. Og jeg vil da frygtelig gerne tabe de fem-10 overflødige kilo, som de fleste kvinder drømmer om. Men alligevel virker det så drastisk at kontakte den diætist og virkelig komme i gang. På trods min mand er sød og forstående og slet ikke nævner kartoffelmos med et ord og selv svinger forbi bageren efter franskbrød til sig selv.

Og det værste er næsten, at jeg hænger mig i alle de ting, jeg ikke må spise og fokuserer på dem, fremfor på alle de positive ting, jeg får igen.
Gad vide om ens hjerne også bliver klarere i kanten af komplet PCO-kost?:)

Nu har jeg i det mindste konstateret, at min cyklus stadig ikke er normal. Nu er jeg så med små skridt på vej hen til at gøre noget ved det.

Læs afsnit 1 her https://pcoliv.dk/velkommen-til-voksenlivet-du-har-pco-afsnit-1/