Workshop – Sådan holder du hovedet koldt, mens du venter på at blive mor.

Venter du på at blive mor? Er du eller skal du i gang  med kostomlægning, fertilitetsbehandling osv. for at få din drøm opfyldt om at blive mor? Det kan være en rigtig hård ventetid, især når tingene ikke helt går som planlagt.

Jeg husker selv min ventetid som et kæmpe mareridt. Jeg var på ingen måde god til at passe på mig selv og det har haft store konsekvenser for mig og min familie. Og jeg ville have elsket at få hjælp til at håndterer denne ventetid:-) Derfor har jeg allieret mig med Liselotte Vejborg, der har skrevet bogen,  “Sådan holder du hovedet koldt – En guide til dig der venter på barn”.

Liselotte er en meget livsglad kvinde, der er en oplevelse i selv:-) Hun vil denne aften uden tvivl kunne inspirer os alle, og lære os en masse om hvordan vi kan passe på os selv. Liselotte er også forfatter til bøgerne – Lykkelig som bare pokker og Lykken er et stykke sejlgarn. Og yderligere har Liselotte en fantastisk blog som du finder her. Jeg følger altid de livsglade blogindlæg:-)

Workshoppen bliver afholdt Onsdag d. 22. januar på adressen RUM, Ravnsborggade 2-4, 5 sal, 2200 København N. Der er elevator, til os der synes der er langt op til 5. sal;-) Der er kun plads til 20 deltagere til denne workshop.

Ønsker du at læse lidt mere om bogen, så læs her hvor jeg har anmeldt bogen. Læs mere om workshoppen her under.

Jeg synes jo at det her er den perfekte julegave til kvinder der ønsker at blive mor:-) Måske fra manden, forældrene eller svigerforældrene. Det er en opmærksom og omsorgsfuld gave. Så måske skal det også på din ønskeseddel:-)

_MG_9929

Liselotte Vejborg

Sådan holder du hovedet koldt, mens du venter på at blive mor

Når hormonerne driller og tankerne rumsterer, kan det være svært at finde det nødvendige overskud til at nyde den proces, du er i gang med, for hvordan bevarer du roen og troen på, at det nok skal lykkes, når ”projekt barn” trækker ud og måske byder på den ene udfordring efter den anden?

Liselotte Vejborg har selv været turen igennem og har efterfølgende skrevet en bog om, hvordan hun formåede at holde hovedet koldt, mens hun ventede 7½ år på at blive mor – og hvordan du også sagtens kan holde hovedet koldt, mens du venter.

Den 22. januar kommer Liselotte og fortæller om sin bog og sine personlige erfaringer som langtidsvordende mor. Der er lagt op til en aften, hvor du får du mulighed for at dele dine tanker og frustrationer med andre i samme situation, og hvor du kommer til at arbejde med et par af øvelserne fra bogen. Undervejs er der rig lejlighed til at sparre med Liselotte, og når du går hjem, vil du have fået en masse brugbare tips til, hvordan du kan holde hovedet koldt, mens du venter.

Til arrangementet vil det være muligt at købe Liselottes bog til særpris (150 kroner) – husk kontanter! Du kan læse om Liselotte og bogen på www.mensduventer.dk

 

Du kan købe workshoppen her – workshop

 

 

Forside

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *