Spis og vær glad

Kan man spise sig glad? Ja – Kan du spise så du ikke bliver ked af det eller deprimeret?  Nej

Omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv – kvinder rammes dobbelt så hyppigt som mænd.

Et af hovedsymptomerne er træthed. Derudover plages den deprimerede ofte af skyldfølelse og selvbebrejdelser over ikke at slå til eller over ting, vedkommende har gjort forkert på et tidligere tidspunkt.

Appetitten er under depression ofte nedsat, men kan i enkelte tilfælde modsat være stærkt forøget – specielt efter kulhydratrige madvarer[1].

Der er ikke nogen diæt, der kan behandle depression, og de patienter, der kommer til den kliniske diætist med depression er ofte henvist pga. overvægt eller undervægt som følge af en spiseforstyrrelse. Ifølge depressionsforeningens hjemme­side bør den depressive følge de 10 kostråd, spise et varmt måltid om dagen, prøve at skabe en hyggelig stemning omkring måltidet og hvis muligt, spise sammen med andre. Derudover prøve at få rigeligt tryptofan, igennem fx kiwi, abrikos, blomme, ananas, valnød og solsik­kefrø. Yderligere bør depressive ifølge depressionsforeningen undgå slankekure, da en sådan kan være medvirkende til at udløse en ny depression!^[2]

Når den depressive følger en slankekur eller en anden specifik diæt, indebærer det ofte eksklusion af en eller flere fødevarer eller næringsstoffer. Den udelukkelse af bestemte fødevaregrupper og/eller nærringstoffer (fx kulhydrat) vil medføre en stor risiko for ikke at kunne overholde diæten hver dag – hele tiden. Ved overtrædelse af diæten vil den depressive med stor sandsynlighed opleve skyldfølelse og selvbebrejdelser over igen, ikke at kunne slå til – igen at have gjort noget forkert. Herved forstærkes depression.

Der er nogen, men dog beskeden evidens for en positiv effekt af fysisk aktivitet på depressions-symptomer. En Cochrane analyse fra 2001^[3] viste, at i de studier, hvor kvaliteten var tilstrække­lig høj mht. ”intention-to-threat”-analyse og binding af effekt, fandt man desværre kun en moderat ikke-signifikant effekt. Der var dog heller ikke den store forskel mellem effekten af fysisk aktivitet og kognitiv terapi – altså lige stor effekt af fysisk aktivitet som psykologisk behandling med kognitiv terapi.

En omfattende undersøgelse, som inkluderede 156 personer over 50 år med svær depression viste dog en positiv effekt af fysisk aktivitet på depression. Forsøgsperso­nerne blev delt op i 3 grupper: 1. Aerob træning, 2. Antidepressiv medicin (Sertraline) og 3. Be­handling med Sertraline og aerob træning. Interventionen varede i 4 mdr. Den medicinske effekt viste sig hurtigt, men efter 4 mdr. var der ikke nogen forskel på de 3 grupper mht. depressions­symptomer. Ved kontrol efter 10 mdr. var der færre depressionssymptomer og færre tilbagefald hos de grupper der trænede. Det kan muligvis skyldes, at det var de personer med den letteste grad af depression, der havde mest lyst til at træne.

Der kan også være andre grunde til, at fysisk aktivitet ser ud til at have en effekt på depression. Bl.a. anses det for normalt og positivt at være fysisk aktiv, og den depressive vil føle sig mere normal og mindre stigmatiseret når han/hun er fysisk aktiv. Derudover er der teorier om, at de hormonændringer der sker under fysisk aktivitet, kan påvirke humøret i positiv retning (beta­endorfin-niveauet og monoamin-koncentrationerne). Den væsentligste mekanisme er dog må­ske, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på hippocampus´ volumen samt en forbedret kort­tidshukommelse. Brain derived neutropic factor (BDNF) er en vækstfaktor for hippocampus, og personer med bl.a. depression har lave niveauer af BDNF i både hjernen, blodet og musklerne.  At fysisk træning får BDNF niveauet til at stige er således en væsentlig forklaring på, hvorfor fy­sisk aktivitet har en positiv effekt på depression^[4].

Selv om evidensen for effekten af fysisk aktivitet på depression er mangelfuld, er den uden nega­tive bivirkninger. Derimod er der mange positive bivirkninger – fx i form af vægttab, hvilket igen kan påvirke at depressionen lettes. Derimod har det en dårlig effekt at følge en specifik diæt eller kur, hvilket tværtimod kan øge depressions-symptomerne.

Har du PCOS og er deprimeret så skal du altså passe på med for mange ”mad-regler”, som du potentielt kommer til at overtræde! Brug i stedet din energi på motion, leg og bevægelse. Senere, når du har fået det bedre, kan du med små skridt nærme dig positive kostændringer.

-Af Klinisk diætist Trine Klindt
Diætisthuset