LOOP Cirkeltræning – og et fantastisk tilbud:-)

Er du bare ikke til de almindelige fitnesscentre? Eller mangler du inspiration til at komme i gang med at træne? Så læs med her. Jeg må indrømme at jeg bare hader at træne. Og et fitnesscenter er bare utænkeligt. At jeg skulle træne der sveddryppende med min kæmpe krop og deller ud over det hele, mens de smarte unge på 20 i deres veltrimmet kroppe vimser rundt omkring (ok, er nu total fordomsfuld, men du ved nok hvad jeg mener). Ja, det er bare ikke tiltalende.

Så da en af vores meget nære venner, sidste år startede et fitnesscenter, så var jeg altså ikke den der støttede mht. træning;-) Men Lasse har i over et år nu snakkede så meget, om det her LOOP center i Kalundborg, og har oven i købet åbnet et center mere i Ringsted, at jeg er blevet tilpas nysgerrig. Så her i påsken hev jeg familien med til Ringsted for at se hvad det var for noget.

Og nu er jeg så lige lidt sur over at jeg ikke har gjort det før;-) Vi kom ind i centeret og blev mødt af en fantastisk stemning. Det er på ingen måde som et fitnesscenter jeg har været i før. Folk var smilende, hyggesnakkede mens de trænede og efter træningen sad de i det lille café område og hyggede sig. Medlemmerne var i alle aldre, nok mest på min alder (40+) og flere var sammen med deres bedre halvdel eller en veninde. Der var også medlemmer der var noget ældre og også et par helt unge. Det bedste var at det var rigtig mennesker – sådan med lidt for meget på sidebenene, store hofter, mave og i T-shirts, shorts, gamacher osv. Der var ingen smart “dress-code”. Jeg var virkelig overrasket – på den gode måde.

LOOPLOOP i Ringsted

Alle mine fordomme for et fitnesscenter blev skudt til jorden. Der var RART at være. Og jeg har faktisk bestemt mig for at begynde at træne:-) Vildt ikk´? Jeg har ikke været i et fitnesscenter i sådan cirka 20 år, så det er altså stort det her;-) Men at se den stemning og glæde der var hos LOOP i Ringsted var så inspirerende, at jeg bare må være med:-)

Faktisk er jeg allerede at finde i LOOP i Ringsted   hver dag – altså sådan næsten. Du nemlig et lille udvalg af mine opskrifter på opslagstavlen. Det er Fru Spinat – altså mig:-) Se her hvor fint.

Opslagstavle

Lasse Hansen der ejer LOOP i  LOOP i Ringsted og LOOP i Kalundborg har givet os et helt fantastisk tilbud. Du kan som læser af PCOliv og Fru Spinat få 10 dages gratis træning i en af hans centre. Det er da et fantastisk tilbud. Det du skal gøre er at printe tilbuddet ud (i bunden af dette indlæg) og tage det med. Men vær opmærksom på at det kun gælder i Ringsted og Kalundborg:-)

Jeg har stillet Lasse et par hurtige spørgsmål om LOOP

Hvad er cirkeltræning?
Det er  træning i maskiner som til sammen danner en cirkel, hvor man skifter maskine på tid. Et “ding” i højtaleren fortæller dig, hvornår du skal skifte.

Hvad er et Looptjek?
Looptjek er noget vi tilbyder alle vores medlemmer. Det er måling af fedt%+muskelmasse+metabolsk alder mm. Meget motiverende at følge ens egne tal, i takt med din indsats i cirklerne. Det første LOOP tjek er gratis.

Hvad er hemmeligheden bag den store succes Loop har i Danmark?
Et af vores slogans er “træn som du er”. Det vil sige at der er plads til alle. Hos os har vi et hyggeligt og afslappet miljø. Ydermere kan du blive færdig trænet på under en halv time!

Er der nogle hold man kan tilmelde sig eller er det kun individuel træning?
Selve træningen er individuel, og der er personale i hele åbningstiden. Man kan tilmelde sig et kursusforløb i Kalundborg og Ringsted som omhandler vægttab.

Er Loop for både kvinder og mænd?
Ja det er det. Ca. 70 % er kvinder på landsplan, og den generelle gennemsnitsalder er ca 45 år.

Hvad koster en måneds træning?

Et abonnement koster 219,- de første 4 mdr derefter 199,- via et betalingskort

Hvad har personligt fået dig til at åbne et Loopcenter og ikke et andet motionscenter?
Jeg er selv en åben person, og kan lide at have med glade mennesker at gøre, og dem har vi mange af i Loop 🙂 Dertil skal siges, at vores koncept, som er målrettet den mere modne bruger, er helt unikt, og tiltaler mig meget.

Hvornår startede du dine to Loopcentre?
Loop Kalundborg åbnede den 5. januar 2013 og er meget besøgt. Har desuden en Kidz afdeling for børn fra 8-14 år. Loop Ringsted åbnede den 22. februar og er kommet godt i gang.

Hvilke medarbejdere kan man møde i dine LOOP Centre?
Alle medarbejdere har en eller anden tilgang til sundhed/ motion/ kost eller som behandler. Vi sætter fokus i at medlemmerne føler sig godt tilpas, og ikke mindst velkommen i vores centre.

Lasse

 Lasse Hansen – ejer af LOOP i Ringsted og LOOP i Kalundborg

At man ændre mine kæmpe fordomme om fitnesscentre og give mig lyst samt inspirer mig til at træne det er virkelig de varmeste anbefalinger man kan få;-) Hurra for et fitness center til den almindelige dansker. LOOP har centre over hele landet. Læs mere her både om LOOP og om cirkeltræning

Du kan læse mere om her om LOOP i Ringsted og LOOP i Kalundborg

Og så til det fantastisk tilbud. Husk at print dette ud, hvis du vil have 10 dages gratis træning.

            

 

 

 

2 thoughts on “LOOP Cirkeltræning – og et fantastisk tilbud:-)

  1. ÆÆÆLSKER Loop. har været med i 4 år, med en enkelt lille graviditespause. Var der jeg følte mig tilpas da jeg var i gang med mit vægttab, og det er stadig der jeg har det bedst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *