Fish and chips – LCHF
Mine børn elsker fish and chips og det gør jeg faktisk også 😉 Jeg bliver dog så dårlig når jeg spiser en normal udgave, så selvfølgelig har jeg lavet en udgave her, som jeg kan spise, med god samvittighed og uden at blive dårlig 😉 Bønnefritterne som tilbehør her, er helt perfekt. Men vil man have noget der minder lidt mere om ægte fritter, så kan man bruge de lækre sprøde blomkålsfritter.
Fish and chips – LCHF
-4 personer
Fisk
400 g. fiskefilet hvid fisk (Jeg brugte sej)
3 æg
6 spsk. Sesammel
1 1/2 tsk. bagepulver
1 spsk. hvidløgspulver
1 spsk. løgpulver
3 spsk. mørk øl (kan erstattes med dansk vand)
salt og peber
rapsolie til stegning
Bønnefritter
1000 g. bønner (frost)
rapsolie
salt og peber
Bland bønnerne godt med olie, salt og peber. Bred dem ud på en bageplade, beklædt med bagepapir. Bag bønnerne i en 200 grader varm ovn (varmluft) i ca. 30-40 minutter til de er gyldne og sprøde.
Skær fisken i passende størrelser. Jeg delte hver filet i 3 stykker. Tør dem godt (hvis det er fra frost) og krydre dem med salt og peber. Bland sesammel, bagepulver, hvidløgspulver, løgpulver, æg og øl sammen til en lidt tyk del. Ca. samme tykkelse som til pandekager. Dyp fiskestykkerne i dejen og læg dem over på en varm pande, hvor på der er godt med olie. Steg fiskestykkerne til de er gyldne og færdig stegte inden i.
Vi fik en lækker guacamole til 😉 Men ellers prøv den hjemmelavet remoulade
PCOliv.dk