Hjemmelavet flæskesvær
Har du prøvet at lave dine egne flæskesvær? Det er faktisk rigtig nemt – især hvis man har sådan en kurv til sit rotisserie (til grillen). Sværene skal bare saltet lidt og så i kurven. Nemmere bliver det ikke. Og så smager de altså himmelsk. De kan også laves i ovnen ved jeg. Men det har jeg altså ikke afprøvet endnu.
Jeg troede at det var super besværligt at lave sine egne flæskesvær. Har læst rigtig mange opskrifter gennem tiden, hvor de enten skal koges først eller i en tur i ønskebrønden. Ikke tiltrækkende for mig. Men denne her metode er bare nem. Så er du heldig at have rotisserie, så kan jeg varmt anbefale dig at prøve.
Og her er vi jo ude i sunde snacks. Fulde af fedt og protein.
Flæskesvær i kurven
1 kilo rå svær i strimler
2 tsk. groft salt
lidt peber
Giv sværene lidt opmærksomhed, så bliver de bedst. Skær dem så de er nogenlunde ens i tykkelse og længde. Der skal helst også være ens mængde fedt på. Og det skal man ikke være bange for 😉 Jo, mere ens sværene er – jo bedre bliver de. Kom dem i en frysepose sammen med salt og peber. Fordel det godt og lad det trække i køleskabet til dagen efter (du kan nøjes med et par timer, men jeg synes de bliver bedst når de ligger længe). Kom flæskesværene i kurven og sæt den på grillen. Vi laver dem ved ca. 200 grader og de fik ca. 50 minutter. De skal være helt sprøde. Husk at teste en af de største, da de bliver sidst færdigt. Hæld dem over på lidt sugende underlag (bagepapir eller køkkenrulle), og lad dem køle lidt af.
Tip
De kan sagtens holde sig til dagen efter i køleskabet. De skal bare pakkes ind bagepapir (ikke plastik), så er de dejlig sprøde i flere dage. Får du lavet rigtig mange og ikke kan spise dem (sker aldrig her i huset), så kan de også fryses. De bliver bløde, men du kan få dem sprøde ved at give dem lidt tid på grillen i en grøntsags bakke (sådan en med huller i).
Tip 2
De kan fryses. Når du så skal bruge dem, tager du dem ud af fryseren og griller dem lidt i en grøntsags bakke 😉 Det er super nemt.
PCOliv.dk
Så er de gjort klar i kurven og skal bare snurre lidt rundt 🙂
Og her en rigtig lækker skål, fyldt med hjemmelavet flæskesvære. Mums, det er en god snack 🙂